Air Greenland advarer om mulig strejke under juleferie

Air Greenlands medarbejdere kom med en strejkevarsel i april måned, derefter startede forhandlinger med det samme, men der er ikke sket noget siden.
- Efter to år, hvor vores rejsende har oplevet store forstyrrelser i deres juleferier grundet Corona, så står vi nu i en situation, hvor andet strejkevarsel fra FPU meget vel kan risikere at ramme os midt i juletrafikken igen, hvilket jeg er rigtig ærgerligt over, siger Jacob Nitter Sørensen. Foto © : KNR
21. november 2022 10:05

Rettelse: I en tidligere udgave fremgik det, at Air Greenland havde sendt en strejkevarsel. Dette et rettet. 

Skal du flyve med i Air Greenlandsfly på juleferie eller til nytårsferie? Så kan det være usikkert.

For den danske organisation Flyvebrancens PersonaleUnion (FPU) har sendt den første strejsevarsel på vegne af Air Greenlands flymedarbejdere. Og det kan ramme juletrafikken. 

Det skriver Air Greenland i en pressemeddelelse.

- Efter to år, hvor vores rejsende har oplevet store forstyrrelser i deres juleferier grundet Corona, så står vi nu i en situation, hvor andet strejkevarsel fra FPU meget vel kan risikere at ramme os midt i juletrafikken igen, hvilket jeg er rigtig ærgerligt over, siger direktør i Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen.

- Jeg håber selvfølgelig, at vi finder en forhandlingsløsning og dermed undgår konflikt.

Forhandlinger afgøre

Efter langvarige forhandlinger uden, at det er lykkedes at nå i mål mellem Air Greenland og Air Greenlands kabinebesætningsforening (ACU), som er organiseret under den danske organisation Flyvebranchens PersonaleUnion, FPU, har Air Greenland modtaget første strejkevarsel fra FPU.  

- Vi vil fortsat kunne fastholde de generelt gode løn og arbejdsforhold vi har i Air Greenland, men det skal også være bæredygtigt på den lange bane, siger Jacob Nitter Sørensen.

- I den sammenhæng er det helt afgørende, at vi i de nuværende overenskomster skaber grundlaget for, at vi har økonomisk plads til også at tilbyde billigere billetter til kunderne i fremtiden.

Det har været tre hårde år for Air Greenland. Først to år med Covid-19 pandemien og selvom virksomheden i forhold til andre flyselskaber, kom godt økonomisk igennem krisen, så har det været hårde år for medarbejderne.

LÆS OGSÅ Air Greenland aalajangiusimasoq: Timmisartuni mekanikerit suliumajunnaarniartut mattunniarai

I dette år har operationen desuden været ramt af usædvanligt ustabile vejrforhold, som har ført til mange aflysninger og forsinkelser for de rejsende.

Hvis FPU sender andet strejkevarsel går der 7 dage til konflikten træder i kraft, medmindre der opnås en aftale i Forligsinstitutionen.

Skulle dette blive tilfældet aflyser Air Greenland alle flyvninger og tilbyder refundering eller ændringer af billetterne.