Afgifter på alle fiskearter møder skepsis
Fremover skal fiskerivirksomhederne ikke kun betale afgifter på deres reje-, makrel- og hellefiskefangst, men også for alle andre arter, og det er ikke lige populært blandt Inatsisartuts politikere.
- Jeg synes, at både Inatsisartut og alle partier først skal debattere afgifter på alle fiskearter, før afgifterne kommer i brug. For eksempel er der i perioder flere torsk mens der i andre perioder er færre torsk, lyder det fra Siumuts Jens Immanuelsen, som er bekymret for at lade for stor en del af landspolitikken afhænge af fiskeriafgifter.
Naalakkersuisut budgeterer i seneste finanslovsforslag med 15 millioner kroner i nye afgiftsindtægter næste år og 50 millioner mere allerede i 2017. Flere politikere mener, det er for voldsomt et tempo.
Jens Immanuelsen skriver i sit indlæg som formand for finans- og skatteudvalget, at han helt mener, Naalakkersuisut skal fjerne de mange ekstra afgiftsmillioner fra finanslovsforslaget, til emnet er debatteret grundigt.
I Inuit Ataqatigiit er man enig
- Det er som om man sætter et prisskilt på, før man begynder arbejdet med egentlig at udrede, hvor meget erhvervet kan bære, og med hvilken takt skal vi introducere disseher afgifter, siger Naaja Nathanielsen også fra inatsisartuts finans- og skatteudvalg.
- Vi efterlyser ligesom Siumut faglige anbefalinger, der viser, hvad det er for nogen fiskearter, der skal afgifter på, og hvor høj skal den være.
Det virker dog ikke som om, at hverken Siumut eller Inuit Ataqatigiit vil blokere for flere afgiftsmillioner i finansloven.
- Landets rigdomme skal udnyttes så godt som muligt, så det så vidt som muligt kan komme befolkningen til gode, siger Siumuts Jens Immanuelsen, som er formand for finans- og skatteudvalget i Inatsisartut.
