Årets Koda Award hylder upcoming og årets bedste musik

Priserne der skal uddeles til åres Koda Award, der hylder grønlandsk musik, er Talentprisen og Årets Pris. I alt er seks sangere, sangskrivere, komponister eller bands nomineret.
I alt er seks grønlandske musikkunstnere mormineret til to priser. Foto © : Koda Award
27. februar 2024 12:38

Den årlige hyldest til grønlandske musikudgivelser er på trapperne.

Igen i år skal årets bedste musik og årets talent findes. Det skriver Koda Award i en pressemeddelelse.

- Det har været en spændende rejse gennem lydens labyrint, og vi har været på en storslået lytteroplevelse.

- Vi har med stor spænding kastet os ud i nomineringsprocessen for 2023, og hvad, vi har opdaget, er intet mindre end en musikalsk fest, lyder det fra medlemmerne af priskomiteen, der nominerer de grønlandske kunstnere til priserne.

De nominerede er

Komiteen har fundet frem til tre nominerede til hver af de to priser.

De nominerede til Årets Pris, der finder årets bedste musik, er:

  • VARNA GL for udgivelsen Pilarngar 
  • Sauwestari for udgivelsen Sauwestari  
  • Sound of the Damned for udgivelsen Atornerlunnanga 

Mens de nominerede til årets talent pris er:

  • Rene Brandt for udgivelsen Ivé 
  • Najaaraq Fleischer for udgivelsen Blue 
  • MUK for udgivelsen Ingerlavunga 

Blandt personer, der tidligere har vundet en pris ved Koda Award, finder man sangskriveren Gustav Lynge Petrussen, der blandt andet vandt sidste år og Ole Kristiansen, der var den første vinder af prisen tilbage i 1991.

Spændingen om, hvem der vinder i år, holdes lidt endnu, og bliver forløst 23. marts, når prisoverrækkelsen finder sted i Sisimiut.