Aaja Chemnitz Larsens udmelding om bygdelukninger var ikke klappet af med IA
Alle medlemmer af Folketinget har ret til at sige sin mening frit ifølge Grundloven.
Og den frihed tog Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit sig, da hun tirsdag i sidste uge holdte tale under Folketingets åbningsdebat. I sin tale sagde hun:
- Personligt mener jeg også, at vi skal være færre steder, end de knap 80 bosteder, som vi har i dag i Grønland. Byerne skal udvikles, driftige bygder skal bevares, og andre bygder lukkes naturligt ned.
En udtalelse, der fik formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede, til dagen efter at slå fast, at "Inuit Ataqatigiit ikke har en politisk målsætning om lukning af bosteder".
Også Siumuts folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam, stillede umiddelbart efter talen spørgsmål ved, om Aaja Chemnitz Larsen talte på vegne af hele IA eller kun sig selv.
Aaja Chemnitz Larsen: Folkevalgte har udvidet ytringsfrihed
Og talen var da ikke heller ikke helt aftalt med hovedbestyrelsen i Inuit Ataqatigiit. Det erkender Aaja Chemnitz Larsen over for KNR.
- Jeg har taget debatten op i hovedbestyrelsen umiddelbart efter, fordi jeg synes, det er en principiel debat, som jeg synes, at hele hovedbestyrelsen skal tage stilling til. Så kan man diskutere, om jeg skulle have gjort det inden da eller hvordan og hvorledes.
I §57 står: ""For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme".
Det betyder, at Grundloven giver folketingsmedlemmer en udvidet form for ytringsfrihed, når de taler i Folketinget. Der kan ikke føres f.eks. injuriesager mod medlemmerne for noget, de har sagt i Folketinget, medmindre Folketinget giver tilladelse til det. Det sker dog aldrig.
Kilde: Folketinget.dk
Hun understreger dog, at hun som folkevalgt har 'udvidet ytringsfrihed'.
Når hun valgte at bringe sagen op både til Folketingets åbningsdebat og igen i denne uge til en folketingsdebat om Arktis, skyldes det, at emnet er blevet fortiet alt for længe hjemme i Grønland, mener IA-politikeren.
Og det har konsekvenser for, om folk har lige adgang til velfærd i hele Grønland.
- Hvad er det rent faktisk, der sker i vores samfund, som vi har haft lidt tendens til ikke at turde tale om. Det synes jeg er vigtigt, at vi tør italesætte og snakke om løsninger også, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Hun mener, at den manglende debat om bosætningen i Grønland betyder, at hun og hendes kollegers politik i Folketinget ikke kan gøres godt nok.
For eksempel er det svært at styrke et område som justitsområdet i Grønland, der er statens ansvar, og skaffe kommunefogeder i alle bygder, når Naalakkersuisut ikke selv lever op til sine forpligtelser på alle bosteder, mener hun.
Svarer ikke på minimumstal for borgere i bygder
Aaja Chemnitz Larsen understreger, at hun ikke vil tvinge nogen bygder til at lukke eller mennesker til at flytte.
Men gennem flere årtier er flere og flere borgere flyttet fra bygderne mod byerne. Og det giver en naturlig afvikling af nogle bygder, siger hun.
På spørgsmålet om, hvor mange mennesker, skal der være i en bygd, før den bør lukke, siger Aaja Chemnitz Larsen:
- Det er noget, vi skal drøfte i IA. Og jeg kan kun opfordre til, at andre partier og Naalakkersuisut også tager den her debat, for det er noget, der sker i vores samfund i dag.
Men har du selv et bud på det?
- Det er noget, vi skal diskutere i IA.
Så det har du ikke...
- Altså... det er noget, vi skal diskutere i IA. Selvfølgelig har jeg nogle holdninger til det, men det her handler for mig om at kunne løse mit arbejde så godt som overhovedet muligt.
