60 % af vælgerne har stemt kl. 17.00

Mere end 60 procent af vælgerne har nu været inde og afgive deres stemme. Det viser en rundringning, som Radioavisen har foretaget til alle landets byer.
Skrevet af Martine Lind Krebs
12. marts 2013 16:17

Valgdeltagelsen tegner til at blive højere end i 2009, hvor den endte på i alt 71,3 procent. Ud af de 12 byer, hvor valglederne har kunnet oplyse stemmeprocenterne klokken 17 - både for 2009 og i dag - er Nanortalik den eneste by, der  ikke kunne måle en fremgang i stemmeprocenten i forhold til valget til Inatsisartut for 4 år siden.

Især Illoqqortoormiut-borgerne kan bryste sig af en flot fremgang i stemmeprocenten klokken 17 - hele 9,1 procentpoint højere end ved sidste valg.