21 millioner kroners overskridelse: Kommune Qeqertalik møder kritik

Det er borgmesterens pligt at informere politikerne, hvis budgetter bliver overskredet. Det vurderer kommunalforsker.
- Det er jo borgmesterens ansvar og kommunaldirektørens ansvar at give kommunalpolitikerne tilstrækkelig information, siger kommunalforsker Roger Buch til KNR. Foto © : Roger Buch
Skrevet af Andreas Wille
13. december 2022 07:02
Versionist Bibi Nathansen

Rettelse: I en tidligere udgave citerede vi borgmester Ane Hansen for at oplyse, at kommunalbestyrelsen blev orienteret om budgetoverskridelsen allerede i juni måned. Det er ikke korrekt. Hun kom med orienteringen i august måned. Vi beklager fejlen.

 

Rettelse 2: I et referat af et kommunalbestyrelsesmøde 31. august fremgår det, at kommunens politikere er blevet orienteret om budgetoverskridelserne. Derfor udtaler Roger Buchs sig på baggrund af urigtige oplysninger, som KNR ukritisk har viderebragt ham. Artiklens præmis holder derfor ikke. Vi beklager fejlen.

 

I Kangaatsiaq og i Aasiaat, der begge er en del af Kommune Qeqertalik, har forvaltningen for kommunens sociale område, Inuit, brugt 21 millioner kroner mere end, hvad budgettet tillod.

Det opdagede kommunens bychefer og forvaltningsafsnittet Økonomi- og Ressourcer i forbindelse med gennemgangen af perioderegnskabet for august 2022.

Overskridelsen blev først forelagt den samlede kommunalbestyrelse den 27. oktober i år.

Inden da har kommunalpolitikerne holdt møde to gange - første gang den 31. august og den 29. september.

5-6 procent af hele budgettet

Kommune Qeqertaliks borgmester,  Ane Hansen (IA), og kommunaldirektøren burde have informeret de folkevalgt om overskridelsen af budgettet på et tidligere tidspunkt, vurderer kommunalforsker.

- Det er jo borgmesterens ansvar og kommunaldirektørens ansvar at give kommunalpolitikerne tilstrækkelig information, siger kommunalforsker Roger Buch til KNR.

Frantz Lundblad og Karl Thue Nathanielsen, der begge blev stemt ind ved kommunalvalget for kommunens største parti, Inuit Ataqatigiit, er begge medlemmer af økonomiudvalget.

De oplyser, at de gennem lang tid ikke har været vidende om 21 millioner kroners-overskridelsen, og det er de ikke tilfredse med. Det kan Roger Buch godt forstå.

- Vi har her tale om så stort et million beløb, der svarer til 5-6 procent af det samlede budget. Og det et simpelthen så stort, og det er fuldstændigt rimligt, at man er utilfredse med, at man ikke har fået noget af vide om det, siger han. 

Forvaltningen Inuits budget for i år er på 356 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommune Qeqertalik hopper fra IA til Siumut

Frantz Lundblad, der er 1. viceborgmester, og Karl Thue Nathanielsen skrottede IA og blev medlemmer af Siumut, da overskridelsen af budgettet blev kendt.

Ifølge kommunalforskeren er det alene borgmesteren, der kan undersøge kommunens konti.

Borgmesteren er samtidig altid formand for økonomiudvalget, og er dermed den, der skal informere kommunalpolitikerne om kommunens pengesager.

- Borgmesteren skal informere kommunalpolitikerne om, at budgettet skred og udgifterne bliver større, end man har regner med, siger Roger Buch.

Borgmester: De fik det at vide i august

Borgmester Ane Hansen siger til KNR, at hun oplyste politikerne om overskridelsen ved et kommunalbestyrelsesmøde i august. Men hun siger også, at overskridelsen skulle undersøges grundigt, og at der først skulle være håndgribelige svar, inden hun oplyste grundigere om overskridelsen i oktober.

- Der har for eksempel vist sig at være flere voksne, der blev handicappede. Der har også været et uventet større behov for penge, hvad angår børn med særlige behov, siger Ane Hansen.