Fangerne i otte joller drev grindehvalerne ind til stranden i et område, der hedder Nalunaq. Foto: Augustinus Augustinussen

15 grindehvaler fanget nær Nanortalik

- Det er første gang, at jeg har set så mange grindehvaler samlet på eet sted, siger fritidsfanger Augustinus Augustinussen.

15 grindehvaler blev fanget i Itillersuaq nær Nanortalik i sidste uge. 

Og fangsten overraskede fangerne, der ikke er vant til at fange så mange grindehvaler i Sydgrønland, fortæller Augustinus Augustinussen, der er fritidsjæger til KNR.

- Det var fedt og spændende at opleve, siger han.

- Det er første gang, at jeg har set så mange grindehvaler samlet på ét sted. 

Fangerne i otte joller drev grindehvalerne ind til stranden i et område, der hedder Nalunaq. 

- Vi dræbte dem med rifler. Det var lidt udfordrende i starten, men vi fandt ud af hvor og hvordan, vi skulle skyde dem, så de led mindst muligt, siger Augustinus Augustinussen. 

LÆS OGSÅ Fisker i Qaqortoq om usædvanlig fangst: Jeg troede, det var en grønlandshaj

Hvalerne lever i det nordlige Atlanterhav, og det er ikke helt usædvanligt, at de kommer til Vestgrønland, fortæller Nynne Nielsen, der er forsker på Grønlands Naturinstitut. 

- Det er egentlig ikke så usædvanligt. Grindehvaler svømmer i flokke, hvor de store hvaler kommer én ad gangen, siger hun og henviser til den store fangst på 15 hvaler. 

Der er ikke kvoter på grindehvaler i Grønland. Alligevel skal fangerne registrere fangsten ifølge KNAPK.
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt