1. maj har aldrig været vigtigere

Så er det igen tid for de grønlandske arbejdere til at finde de røde faner frem og indfinde sig på barikaderne for at markere arbejdernes internationale kampdag. Dagen markerer samtidigt, at det nu er 34 år siden Grønland fik hjemmestyrer.
01. maj 2013 14:17

Ifølge formanden for Naalakkersuisoq Aleqa Hammond  er denne første maj endda særligt vigtig.

- Jeg synes ikke den har været vigtigere end den er nu nogensiden. Fordi vi står overfor meget store udfordringer, hvad angår anskaffelse af arbejdspladser for samfundet. Og det er en fælles opgave både for arbejderorganisationerne, men også helt bestemt for Naalerkkersuisut.

1. maj har også været en speciel dag i landets leders opvækst, og hun mener faktisk, at det er en dag, der er med til at definere, hvem vi er.

Hvad betyder Arbejderne internationale kampdag for dig?

- Den betyder tre ting. For det første: Jeg er vokset op i en tid hvor min mor selv var arbejder, og hun brugte altid dagen til noget helt specielt, hvor hun måske satte lidt mere ord på de vilkår hun arbejdede under og lavede også noget særligt ud af det. Vi fik noget lidt ekstra at spise den dag, for det var en festdag, siger Aleqa Hammond og fortsætter.

- Samtidigt så har 1. maj jo en særlig betydning for hjemmestyret, og det er en god anledning til at se, hvor langt vi er nået i forhold til vores egen selvbestemmelse. Og for det tredje er det jo altid en festdag, hvor man tænker, nu er foråret kommet.

Arbejdernes internationale kampdag kan godt virke som om den ikke har slået rod i Grønland, hvorfor er det overhovedet vigtigt, at det er en halv fridag?

- Tværtimod, jeg synes 1. maj altid har haft en stor betydning i Grønland. Også hvad angår de udmeldinger vi hører fra SIK formanden. Så det er en meget vigtig dag, og det kan man også altid se på den tilslutning der er til, at høre hans tale og Naalakkersuisuts tale, siger Aleqa Hammond.

Hun er i dag taget til Sisimiut for at holde sin 1. maj tale sammen med Borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Hermann Berthelsen, Siumut.