Tema: Anbringelser

Institutionsleder om anbringelser: Vi kan ikke hjælpe uden trygge rammer

For landets anbragte børn er hvor vold og stoffer blevet svar på deres smerte. Derfor skal vi sætte ind tidligere og skabe sikker grund under de udsatte unge, siger Inunnguaq Fleischer
Inunnguaq Fleischer er direktør for den selvejende institution Amarok' i Nuuk. Foto © : Asseq nammineq pigisaq / Privat billede
30. marts 2024 10:57

KNR har fortalt om, hvordan det tidligere turistfirma Nuuk Outdoor - nu Isunngaq - har taget sig af akutanbragte børn i Kommuneqarfik Sermersooq hele 2023 og stadig fortsætter med at passe dem her i det nye år.

Nuuk Outdoor-sagen kort

Turistvirksomheden Nuuk Outdoor har siden 2021 tilbudt hvalsafari, teltcamps, rensdyrjagt og fisketure i fjorden.

I foråret 2023 udvidede de deres forretning og begyndte at passe akutanbragte børn i bygden Kapisillit.

Det skabte stor frustrationen blandt bygdens borgere, som berettede om tyveri, hærværk og flugtforsøg.

Efter KNR’s historier om sagen valgte Kommuneqarfik Sermersooq i december at fjerne børnene fra hytterne i Kapisillit.

5. januar 2024 blev naalakkersuisoq for børn & unge Aqqaluaq B. Egede (IA) hevet i samråd i sagen.

Kort efter lovede han KNR, at der ville komme lovændringer på området – det er stadig ikke sket.

Nuuk Outdoors forhenværende ejer, Kenneth Thomsen, har tidligere fortalt, at det ikke er alt ”institutionens” personale, som er uddannet. Faktisk langt fra.

Vi har derfor talt med Inunnguaq Fleischer, der er direktør for den selvejende institution Amarok' i Nuuk. Han har arbejdet med udsatte børn i Grønland i over 10 år. Vi har kontaktet ham for at høre, hvad han mener, akutanbragte børn har brug for. 

Han vil ikke i udtale sig konkret om Nuuk Outdoor og Kommuneqarfik Sermersooqs håndtering af akutanbragte børn, men understreger gerne vigtigheden af trygge rammer for udsatte børn:

- Børn, der bliver anbragt udenfor hjemmet, er i den værst tænkelige periode i deres liv. Derfor skal vi have noget personale, som  ved, hvordan de skal håndtere dem. Personale som er uddannet og har erfaring med at arbejde med denne her type børn, siger han og fortsætter:

- Trygge rammer er det vigtigste, vi kan gøre i vores arbejde. Hvis vi ikke kan give dem trygge rammer, kan vi ikke hjælpe dem med at bearbejde deres problemer.

Vold, stoffer og selvmord 

Inunnguaq Fleischer kan dog godt forstå, at det kan være svært at finde passende tilbud til landets udsatte børn. Børnene er nemlig – ligesom Nuuk Outdoor selv forklarede – blevet svære at håndtere:

- Desværre har vi de sidste ti år oplevet en stor forværring i børnenes reaktioner på at blive anbragt. Det, vi har set, er en stor forhøjelse af børn, der har et misbrug af stoffer. Et stort antal af voldsepisoder i byerne. Desværre har vi også oplevet mange børn, som begår selvmord, fordi de føler sig magtesløse.

En del af forklaring skal dog også findes indenfor systemet selv. For alt for ofte bliver anbragte børn sendt på en alt for lang rejse, før de ender i de trygge rammer, som ifølge Inunnguaq Fleischer er så altafgørende for, at de kan få en god start på livet:

- Vi oplever, at mange af de børn, som bliver anbragt hos os, allerede har været anbragt flere steder. Børn, der har været hos op til ni forskellige plejefamilier og har mistet tilliden til voksne, når de så ender hos os, siger han. 

Skab sikker grund

Af samme grund har Inunnguaq Fleischer flere gange foreslået både kommune og selvstyre, at man sørger for et stabilt fundament til de udsatte børn og unge, og derefter forsøger at finde permanente løsninger til dem:

- Vi har foreslået, at børn, der skal anbringes udenfor hjemmet, bliver placeret på døgninstitutioner, som er kvalificerede til at håndtere de her børn. Derefter kan man i samarbejde forsøge at finde en passende plejefamilie, siger han og fortsætter:

- Så kan vi samarbejde med familierne for at finde måder, børnene kan tøjle og håndtere deres følelser på. På en mere hensigtsmæssig måde. Så tror jeg, der vil være færre fejlanbringelser på området.