Nattens børn: Politiets ekstra øjne – de unges tryghed
Ruderne dugger i mødet med temperaturforskellen på 26 grader mellem inde og ude, og der er en konstant summen fra bilens motor, der bryder stilheden fra natten.
På forsædet sidder Ado Niels Møller og Salik Hard i deres gule veste, der til tider lyser kraftigt op, fordi kameraets blitz fanger de grålige reflekser. De to mænd spejder efter børn og unge.
Unge, der fredeligt hænger ud, og unge, der laver ’unoder’ og ’ballade’, som de to flere gange kalder det.
- Det er bare en rigtig mandag, siger Ado Møller.
- Ja, der er ikke meget liv i aften, lyder det fra Salik Hard.
Og det er på trods af, at der den seneste tid har været en bølge af hærværk og indbrud begået af børn og unge i ly af natten i Nuuk.
Børn og unge, som Salik Hard og Ado Møller kender rigtigt godt. Et kendskab, der er opstået, fordi de to mænd er en del af Tryghedspatruljen. Det er en patrulje, der kører rundt og snakker med de børn og unge, der er i gadebilledet om aftenen og om natten.
- Vi ved, hvor de unge godt kan lide at opholde sig, så vi kigger efter, om de er ved at gruppere sig til at lave hærværk og smadre ruder, eller om de bare hænger ud, fortæller Ado Møller.
Tæthed og fortrolighed
Der er ikke en fast rute på forhånd. Alligevel vender vi flere gange tilbage til de samme steder rundt i byen.
Akiki, Tuapannguit, Akiki i Nuussuaq, Qinngorput og midtbyen ved en af de store byggepladser samt havnen.
- Vores fornemmeste opgave er at snakke med de unge, når de er på gaden og fornemme, hvad der rører sig, siger Salik Hard.
- Langs vandet ved Tuapannguit og Akiki er populært. Både Akiki i midtbyen, men også den i Nuussuaq. De lukker efter ungdomsklubberne, så de unge forlænger aftenen ved at mødes der, fortæller Ado Møller.
Tryghedspatruljen er ikke en myndighed, understreger både Salik Hard og Ado Møller. Selvom de er ekstra øjne i natten, der arbejder sammen med politiet, er de på gaden for at ’hænge ud’ med de unge, være tæt på de unge og fortrolige med de unge.
Men i aften er der ikke et øje i Nuussuaq. De eneste, der er at finde på gaden i området, er politiet, som også oplever, at der er stille i aften.
Heller ikke ved byggepladserne, langs vandet eller nede ved havnen er der rigtigt nogle unge mennesker at spotte.
- Det er en lidt sløv mandag aften, men det er meget typisk for mandage, for der har ungdomsklubberne lukket. Jeg er sikker på, der bliver travlt i løbet af ugen, siger Ado Møller.
Alt ser fredeligt ud
Klokken nærmer sig efterhånden midnat, og temperaturforskellen bliver endnu større i takt med, at temperaturen udenfor falder. De to lyskegler fra bilens forlygter er det eneste, der rører på sig på de mennesketomme gader, og så alligevel ikke.
En gruppe unge har samlet sig ved busskuret ud for Blok 9. Bilen vender rundt få meter efter busskuret.
Bilens lygter rammer en gruppe ben. Der er en seks, syv stykker.
- Aluu, siger Salik Hard, mens den iskolde luft slipper ind i bilen fra det nedrullede vindue.
- Aluu, svarer flere i gruppen, mens en af de unge sætter sig ind i bilen.
Hun gjorde tegn med hånden, og nu sætter vi kurs mod Qinngorput.
Ingen af dem kender hinanden. Pigen er lige er kommet tilbage fra efterskole i Danmark. Alligevel går snakken let, og efter kort tid har Tryghedspatruljen udført en af de opgaver, de gør mest, nemlig at sørge for at børn og unge kommer sikkert hjem.
- Det gælder for os om at få de unge hjem eller til Værestedet. Væk fra gaden, så de ikke bliver fristet til at lave ballade, fortæller Ado Møller.
Duften er sursød
Stille og roligt begynder der at komme bud efter Ado Møller og Salik Hard over telefonen. Den næste halve time kører de seks personer hjem.
To af dem samler de op tredje gang, vi er forbi Akiki ved siden af Hotel Hans Egede.
Igen bliver vinduet rullet ned.
- Aluu, siger Salik Hard.
- Aluu, svarer to piger på omkring 13 år i kor og hopper om på bagsædet.
I bilen breder der sig en sursød duft. Pigernes hænder søger i en taktfast bevægelse ned mod en pose chips med smag af eddike, der knaser mellem tænderne på dem, mens de fniser og snakker med Ado Møller og Salik Hard.
Ikke et ord om adresse bliver udvekslet, men bilen bevæger sig rundt i byens gader, og pigerne kommer sikkert hjem.
- Når det er nogen, vi ofte kører hjem, skal jeg bare se deres ansigter, så ved jeg, hvor jeg skal hen, fortæller Ado Møller.
De kendte gemmer sig
De to piger er som størstedelen af de unge, Ado Møller og Salik snakker med. Mellem 12 og 16 år og stille og rolige. De hænger bare ud sammen i byen om aftenen og i de tidlige nattetimer.
Men Trykhedspatruljen kender også de andre. Dem, der har hang til at lave hærværk og indbrud. Nogle af dem, der den seneste tid er blevet noteret i politiets døgnrapport.
- Det er den sædvanlige flok, som vi udmærket godt ved laver unoder, men de kan være svære at finde, fordi de hele tiden bevæger sig rundt, fortæller Salik Hard.
- Derfor cirkulerer vi rundt i byen på den her måde, men nogle gange undgår de os, fordi de ved, hvornår vi er i gaderne, supplerer Ado Møller.
De unge tiltrækker hinanden, og der går konkurrence i, hvem der kan slippe afsted med at lave de vildeste unoder, fortæller de.
Men så er der også risiko for at ende i politiets døgnrapport, og at der kommer en sag ud af det.
Tal fra politiets årsstatistik viser, at der sidste år blev anmeldt 306 overtrædelser af kriminalloven, hvor gerningsmanden var mellem 15 og 17 år. Politiet lavede også 168 underretninger til de sociale myndigheder i 2022, fordi en mindreårige havde brudt kriminalloven.
Til sammenligning skete der 190 underretninger i 2021 og 377 anmeldelser, hvor unge mellem 15 og 17 brød loven.
I aften kører vi 12 hjem, der var som de fleste. Stille og rolige børn og unge, der bare er sent ude. Men de andre er derude, slår de to mænd fra Tryghedspatruljen fast. Det viser statistikkerne også.
