TAKSØE-RAPPORT Ris fra Aleqa – ros fra Espersen
Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til, hvordan udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken for Rigsfællesskabet bør se ud frem til 2030.
Men det er svært at få øje på Grønlands interesser i anbefalingerne, lyder kritikken fra Aleqa Hammond.
- Jeg ser det mere som en rapport, der er set med danske øjne - hele vejen igennem med danske værdier.
- I forbindelse med rapporten, som jeg kan skimte den igennem, ser det ikke ud som om, at en arktisk indsats er udformet i samarbejde med grønlandske interesser direkte, siger hun til KNR.
Læs også Styrk Forsvarets indsats i Arktis
Læs også Se Taksøe-rapportens Arktis-fokus her
Ifølge Aleqa Hammond mangler der i anbefalingerne et fokus på de institutioner, som er særlige for Arktis.
- Jeg synes, at man bruger meget lidt tid på at snakke om Arctic Five og dets egen rolle i forhold til Arktisk Råd. Derudover synes jeg også, at man undlader at nævne de grønlandske myndigheder og den grønlandske regering i forbindelse med implementeringen af de anbefalinger, han (Taksøe, red.) kommer med.
Læs også Vittus' ønsker til Rigsfællesskabets fremtid
Læs også Fokus på Grønland og Arktis i dansk udenrigspolitik
Hos formanden for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, Søren Espersen (DF), er der omvendt ros til anbefalingerne.
Især til anbefalingerne om en styrket forsvarsindsats i Arktis. Samlet set viser rapporten i høj grad, hvorfor rigsfællesskabet er en arktisk stormagt, mener Espersen.
- Vi er det kun fordi, at Grønland har den beliggenhed, som den har, og Færøerne har den beliggenhed, som den har. Og at Danmark så er den, der kan tilbyde forskning og militær tilstedeværelse. Så vi er afhængige af hinanden, og det synes jeg, at Taksøe peger fint på, siger Søren Espersen.