OVERBLIK Se Taksøe-rapportens Arktis-fokus her

Arktis, Grønland og Færøerne får meget opmærksomhed i Peter Taksøe-Jensens netop offentliggjorte rapport over, hvad den danske regering bør fokusere på i de kommende år.
Her forsyner Forsvaret Station Nord i Nordøstgrønland med brændstof m.m. via en canadisk c-17 Globemaster. Foto © : Emma Kirketerp/Forsvaret
02. maj 2016 14:49

Dansk udenrigspolitik er blevet gransket af en gruppe med diplomaten Peter Taksøe-Jensen i spidsen, og det er der kommet en 105 sider lang rapport ud af, som blev offentliggjort mandag formiddag.

Her får du et overblik over de punkter, som har særligt interesse for os i Grønland.

  • Indsatsen i Arktis skal opprioriteres: Der bør etableres satellitovervågning i regionen. Danmark skal tage førerskab i såkaldt offentlighedsdiplomati i Arktis, og mulighederne for et arktisk sikkerhedspolitisk forum skal undersøges. Mindst 120 millioner kroner skal årligt gå til indsatsen i området.

Læs også  TAKSØE-RAPPORT Styrk Forsvarets indsats i Arktis

  • Kongeriget bør opprioritere indsatsen i Arktis for at fremme en fredelig og økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling til gavn for regionen, Riget og det grønlandske og færøske folk.
  • Danmark bør afsøge mulighederne for satellitbaserede løsninger i Arktis, etablering af en forskningshub i Nuuk, tage aktivt førerskab i forhold til offentlighedsdiplomati og undersøge mulighederne for nye finansieringsmekanismer, blandt andet fonde og offentligt-private partnerskaber.
  • Styrk Forsvarets kommunikation i Arktis med satellitbaserede løsninger og bredbåndsforbindelser til internet til befolkningen.

Læs også  TAKSØE-OVERBLIK Sådan skal dansk forsvar og diplomati styrkes

  • I Arktis åbner isens afsmeltning perspektiver for øget økonomisk aktivitet og udvikling, men øger også behovet for myndighedsopgaver som søredning og miljøbeskyttelse.
  • Opret et frivilligt beredskab i samarbejde med grønlandske myndigheder under Arktisk Kommando. Sideløbende bør der oprettes en frivillig meldetjeneste og havmiljøbevogteordning med observationer fra civilbefolkningen.
  • Der bør indsættes en ekstra dansk fregat i grønlandske farvande.
  • Udenrigsministeriet bør ansætte flere personer til at fokusere på Arktis.
  • Militær-budgettet bør hæves de kommende år. Det skal bl.a. gå til et større bidrag til Arktis og NATO.
  • Det får ingen særlig betydning for Kongerigets samarbejde med udlandet, hvis Grønland/Kongeriget bliver eksportør af uran. Det vigtigste er blot, at kontrolsystemet fungerer.

Læs også  Fokus på Grønland og Arktis i dansk udenrigspolitik

  • Internationalt bør et arktisk sikkerhedspolitisk forum etableres, og mulighederne overvejes for en hurtigere afslutning på sokkelspørgsmålet.
  • Vi skal udnytte vores position som arktisk stormagt til at påvirke udviklingen i Arktis til gavn for Kongeriget, regionen og det grønlandske og færøske folk.

Hent hele Taksøe-rapporten her