Naja Lyberth var den første til at sætte ord på som 14-årig at få opsat ufrivillig spiral af en dansk læge. Siden da har flere og flere kvinder stået frem og fortalt samme historie om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke i 1960'erne og 70'erne.

Nu vil naalakkersuisut igangsætte en afdækning af, om der er sket brud på menneskerettigheder i spiralsagen - det skal ske ved siden af den igangværende udredning af sagen.

Det oplyser naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), i en pressemeddelelse.

I et interview til KNR uddyber hun:

- Lige siden sagen kom i offentlighedens søgelys for snart to år siden har både naalakkersuisut og Inatsisartut gjort klart, at man ønsker en undersøgelse af menneskerettighedsbrud.

Naaja H. Nathanielsen mener ikke, at der er tid eller nogen grund til at vente med at undersøge brud på for eksempel menneskerettighederne, til efter den nuværende udredning er færdig.

- Vi mener, det her er en af de største krænkelser, vi er ved at afdække historisk. Og der skal vi ikke sidde og vente på, at den ene kommission arbejder videre, før vi kan få den næste viden. Der mener vi, at vi skal arbejde noget hurtigere, siger hun.

Afdækningen skal undersøge, om der er sket brud på de internationale konventioner, der sikrer menneskerettighederne.

I første omgang vil naalakkersuisut tale med forskellige foreninger, organisationer og råd, som har anbefalet, at de menneskeretslige aspekter af spiralsagen bliver undersøgt. 

- Vi vil starte med at tage en dialog med dem, så indholdet kan afdække, hvad man præcist ønsker og har påpeget. Og at det også indeholder de overvejelser, som vi gerne vil have frem, siger Naaja H. Nathanielsen.

Derefter vil opgaven med at lave undersøgelsen blive bestilt 'et sted', som får til opgave selv at finde de nødvendige eksperter til at lave afdækningen. Det skal sikre, at afdækningen sker hurtigere, end hvis endnu et forskerhold - i stil med den uvildige udredning - først skal udpeges.

Naaja H. Nathanielsen håber, at en undersøgelse af de menneskeretslige aspekter af spiralsagen vil være klar samtidig med eller kort tid efter, at den uvildige udredning ligger klar.

Beslutningen kommer samtidig med en rapport om spiralsagerne fra Landslægeembedet.

Rapporten fra Landslægeembedet bekræfter blandt andet, at næsten halvdelen af alle grønlandske kvinder mellem 15 og 49 år havde fået lagt spiraler op i livmoderen imellem 1966 og slutningen af 1970.

Den danske socialminister afviser

Flere organisationer som Rådet for Menneskerettigheder og ICC har siden september sidste år råbt op om, at den igangværende spiraludredning også bør have fokus på, hvilke menneskerettigheder der er blevet overtrådt. Både for de enkelte kvinder i sagen, men også samlet for grønlænderne.

Det satte formand i ICC, Sara Olsvig, ord på efter et borgermøde i Nuuk i september sidste år, hvor forskerholdet bag spiraludredningen gav indblik i, hvordan udredningen gribes an.

- Det er hele det her spørgsmål om, hvor systematisk og omfattende det har været, og hvad hensigten har været kollektivt set. Som vi hører fra både Landslægeembedet og i medierne, så var det her en stor og kollektiv ting. Så det at få fokus på både de individuelle og de kollektive rettigheder, synes vi, der mangler, sagde Sara Olsvig til KNR efter mødet.

Det har hele tiden været et klart ønske fra naalakkersuisut og Inatsisartut, at de menneskeretlige aspekter blev en del af udredningen, som Danmark og Grønland sammen står bag.

Men det har den danske regering flere gange afvist, fortæller Naaja H. Nathanielsen nu.

- Man ønskede oprindeligt, at det skulle indgå i kommissoriet for den forskningsgruppe, der er i gang. Og det har man ikke ønsket fra dansk side, siger hun.

I sidste måned afviste den danske socialminister Sophie Løhde (V), at fokus på menneskerettigheder og potentielle menneskerettighedskrænkelser skal være en del af den igangværende udredning. Det gjorde hun i et svar til IA's folketingspolitiker Aaja Chemnitz.

Naaja H. Nathanielsen ønsker ikke at kommentere på beslutningen fra den danske regering, men siger:

- Jeg mener, at vi har at gøre med en sag, hvor en meget stor andel af de grønlandske kvinder har været udsat for en krænkelse. Det mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, når man som 14-årig eller ung pige får sat en spiral op uden at være seksuel aktiv og uden samtykke.

Den igangværende spiraludredning er igangsat af naalakkersuisut og den danske regering. Den skal tilbunds i, hvilke politiske initiativer, der lå bag de tusindvis af spiraloplægninger, og forventes færdig i 2025.