Flere grønlandske unge starter i gymnasiet
Tal fra Grønlands Statistik viser, at tilgangen til de grønlandske gymnasier er steget med over 56 procent fra 2006 til 2016, hvor 469 unge grønlændere valgte gymnasiet.
Stigningen af gymnasieelever kan muligvis forklares med to reformer på skoleområdet.
KNR går i gymnasiet
I en uge stikker KNR næsen i de grønlandske gymnasier og undersøger, hvordan det går.
Hvad fungerer og hvad fungerer ikke?
Følg med på KNR.gl og i Radioavisen.
Nemlig folkeskolereformen, der afskaffede det sidste klassetrin i Folkeskolen og dermed skabte dobbeltårgange, og så gymnasiereformen. Ifølge Jesper Nielsen, chefkonsulent i Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, var et af målene i gymnasiereformen nemlig, at flere grønlandske unge skulle starte i gymnasiet, og at gymnasiet dermed skulle være mere favnende og ikke kun henvende sig til ‘elitens børn’.
LÆS OGSÅ GUX-Aasiaat får ny rektor
Reformerne blev indført i 2012, og da man allerede i 2006 kunne se en stigning af gymnasieelever er det svært at tildele reformerne alt æren.
Poul V. Jensen, rektor på GUX Sisimiut siden 2008 har fulgt med i stigningen af elever på hans gymnasium i 10 år.
Han tror stigningen af gymnasieelever skyldes gymnasiets gode rygte, der har bredt sig fra de større byer til de små bygder, hvor flere elever med forskelligartet baggrund er begyndt i gymnasiet.
- Den er nået længere ud, end det blot er de godt rustede familiers børn, der kommer, siger rektoren.
Det er Mikael Engaard, rektor på GUX Nuuk enig med ham i.
- Gymnasiet er en attraktiv ungdomsuddannelse, den giver adgang til rigtig mange ting bagefter, siger han.
Gymnasiet som andet valg
Poul V. Jensen i Sisimiut tror dog også, at gymnasiet i mange tilfælde bliver brugt som andenprioritet for de unge, der ikke kan få praktikplads som håndværker:
- Og det vil sige, at for nogle af dem, der ikke har den bedste motivation, gør det det lidt sværere end for dem, der virkelig er tunet ind fra starten af, siger han.
LÆS OGSÅ GUX elever går både efter drømme og den store løncheck
Og hvis der kommer for mange elever, der ikke er motiverede for gymnasiet eller ikke er rustede til det, bliver det en udfordirng for de enkelte gymnasier, mener Poul V. Jensen.
På nuværende tidspunkt har grønlandske gymnasier da også nok at slås med. For rigtig mange elever møder ikke op til timerne og falder i sidste ende helt fra. Det er nogle af de problemstillinger vi her på KNR kommer til at tage op i løbet af denne uge.
LÆS OGSÅ GUX fyldt med glade studenter og stolte forældre
