BILLEDER GUX fyldt med glade studenter og stolte forældre

Regn er ingen hindring, når de nye studenter modtager deres beviser foran familier, venner og bekendte. - Det er så FEDT! Endelig, siger én af dimittenderne som KNR møder på GUX i Nuuk.
Foto © : KNR
Skrevet af Mads Pedersen
23. juni 2016 16:24

I Midtgrønlands gymnasiale skole dimitterer 124 studenter i dag. Studenterne forlader GUX med gode resultater, hvor de tilsammen har fået 88 12-taller og 164 10-taller i karakter, understreger rektor Mikael Enggaard blandt andet under sin tale. 

Kom tættere på nogle af de mange, glade studenter på deres store dag i hovedstaden. 

Foto © : KNR

- Vort lands fremtid er i dag blevet lysere, og det vil jeg takke hver enkelt af jer for, sagde Inatsisartut-formanden Lars Emil Johansen blandt andet til dimittenderne under sin tale.   

Foto © : KNR

Omkring 500 er samlet for at for at bevidne deres kære studenters store dag, hvor uddannelsesbeviserne deles ud.  

Foto © : KNR

De nye studenter ser flot ud i anorakker og nationaldragter. Der er ingen tvivl om, hvem der dimitterer, da de har hvide huer på. Smukke er de. 

Foto © : KNR

Vi møder Puite Josvassen. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun vil i fremtiden. 
- Det er SÅ dejligt! Jeg har knoklet i så lang tid, og nu har jeg den her dejlige hue på. 
- Om fem år ser jeg mig selv som lærer i folkeskolen. Jeg skal nemlig læse til lærer efter et sabbatår, siger Puite Josvassen til KNR. 

Foto © : KNR

Uden for GUX, hvor solen er kommet frem, møder vi også Ilasiak Heilmann. Han har været på et års intensiv adgangskursus i GUX.  
- Jeg er selvfølgelig meget lykkelig.  
- Jeg skal læse videre i Niuernermik ilinniarfik, hvor jeg skal studere økonomi. Tiden vil vise, hvor jeg vil være om fem år, siger Ilasiak Heilmann. 
Foto © : KNR

Vi trænger os ind i folkemængden og hiver Kasper Mathiesen ud. Han er blevet præmieret for at have skolens højeste gennemsnit. 
- Tiden er fløjet afsted, jeg kan næsten ikke tro, at jeg har fået hue på. Men jeg er meget glad.
- Jeg ved ikke, hvor jeg er om fem år. Jeg vil fokusere på min musik og derefter finde ud af, hvor jeg skal videre, siger Kasper Mathiesen. 
Foto © : KNR

Anna Knudsen ved lige præcis, hvad hun skal i den nærmeste fremtid. 
- Det er så FEDT! Endelig, siger hun om sin store dag. 
- Jeg har søgt ind på journalistuddannelsen. Forhåbentlig er jeg færdiguddannet journalist om fem år, siger Anna Knudsen, der også afslører, at hun er blevet optaget på sin drømmeuddannelse.

Foto © : KNR

Christa Vahl vil være skolelærer om fem år. 
- Det har været et intenst, etårigt kursusforløb. Tre års pensum komprimeret til et år har været udfordrende. Og nu er jeg færdig. 
- Om fem år er jeg forhåbentlig skolelærer, siger Christa Vahl. 

Foto © : KNR

Det var tydeligt, at dimittenderne havde blandede følelser, når de hentede deres beviser.  

Foto © : KNR

Traditionen tro var der også "Paggaa!" Hvor der kastes mønter, som folk kan samle op. Her var børnene hurtige til at indsamle "guldmønterne".  

Foto © : KNR

Det var ikke kun anorakker og grønlandske nationaldragter. En student skilte sig ud med sin flotte, færøske dragt. 

Foto © : KNR

Selfies var der masser af.

Foto © : KNR

Der var kamp om pladserne på trappen for få de bedste billeder.