Giganterne kæmper om Grønlands gunst

Med en veludført charmeoffensiv er USA blevet en vellidt velgører i Grønland. Nu går EU samme vej for at få mere ud af de mange millioner, de hvert år investerer i Grønland.
Rasmus Leander Nielsen mener, at EU kan lære meget af USA, når det kommer til, hvordan man synliggør sit bidrag til det grønlandske samfund. Assi © : ILISIMATUSARFIK
februaarip 18-at 2023 11:15

​Da EU i sidste uge afholdt en stor konference i Nuuk, var det et led i en større strategi om at blive en mere synlig aktør i Grønland og Arktis.

For selvom der hvert år flyder 300-400 millioner kroner fra Bruxelles til Nuuk, er det nok de færreste, der ved, at den store europæiske union er en væsentlig bidragsyder til den grønlandske landskasse.

Hvis EU ønsker at få mere opmærksomhed for pengene, bør de europæiske bureaukrater kigge i retning af deres amerikanske kollegaer.

Det mener leder af Nasiffik på Ilisimatusarfik, Rasmus Leander Nielsen.

- USA er vanvittigt dygtige til det, vi kalder ”soft diplomacy”. De har åbnet et konsulat i Nuuk, der er gode på Instagram, og så får de en masse presse på at lave nogle mindre hjælpepakker, som i det store billede er peanuts, siger han.

Og det er noget, som EU kan lære af.

EU stræber efter at være relevant i Arktis
Den simple forklaring på, hvorfor både USA og EU hvert år lægger store anstrengelser og pengebeløb i Grønland, er, at det handler om magt og indflydelse.

Ifølge Rasmus Leander Nielsen er EU især interesseret i at have et nært forhold til Grønland, da det giver adgang til en masse ressourcer og en region, som ligger udenfor EU’s grænser.

- Europa har brug for de ressourcer, som findes i Arktis. Det er derfor, at EU efter planen åbner et kontor i Nuuk i år, så man kan have en daglig dialog med Selvstyret og nemmere gøre sig gældende i blandt andet kampen om råstoffer og fiskeressourcer, siger han.

Leander mener desuden, at EU er foran USA, når det kommer til at samarbejde med de grønlandske politikere. Det skyldes ikke mindst, at Grønland for 30 år siden åbnede Den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles.

Derudover har Grønland og EU i årtier haft tradition for at indgå politiske aftaler, som har tilført landskassen store økonomiske indsprøjtninger via fiskeriet og investeringer i uddannelsesområdet.

- Det er ikke usædvandligt, at man fra talerstolen i Inatsisartut kan høre grønlandske politikere sige, at de gerne vil have et tættere forhold til EU, og at de værdsætter partnerskabet, lyder det fra Rasmus Leander Nielsen.

Grønland hjælper USA til at fastholde dominansen i Arktis
Der findes ikke en fuldkommen liste over, hvor mange penge USA årligt investerer i Grønland. Et forsigtig bud er dog, at USA lægger et beløb, som er ti gange mindre, end det Grønland modtager fra EU.

Til gengæld har USA Thule Air Base (Pituffik), som via servicekontrakten tidligere har sikret landskassen store millionbeløb. Nok så vigtigt betyder basen også, at Grønland automatisk kan søge ly under USA’s beskyttende vinger, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Sikkerhedspolitikken er USA’s. De kommer og redder vores røv, hvis lokummet brænder – hvis jeg må være så bramfri, siger Rasmus Leander.

På grund af Alaska er USA tilmed en stormagt i Arktis – en position, landet ønsker at fastholde og styrke, ved at holde andre stormagter ude.

Det er også i det lys, man skal se de investeringer, som amerikanerne i de seneste år har lagt i blandt andet turismeudviklingen i Grønland.

- Den kyniske læsning er, at USA investerer i Grønland for at holde Kina ude. Hvis du spørger langt inde i Pentagon, om de synes, at det er vigtigt, at USA hjælper med at lave turisme i Diskobugten, så vil de være ret ligeglade, siger Rasmus Leander Nielsen.