Ole Møller for Landsretten

novembarip 30-at 2006 05:44

Ole Møller, der er dømt til ubestemt tid i Herstedvester for voldtægt, skal torsdag klokken ni for Landsretten vedrørende sin eventuelle prøveløsladelse.

I Kredsretten i Aasiaat blev Ole Møller for nylig bevilliget prøveløsladelse, men den dom blev anket, så derfor skal sagen altså for landsretten i dag, siger hans advokat, Thorkild Høyer, der er optimistisk.

- Min forventning er helt klart, at kredsrettens dom bliver stadfæstet, siger han.

Hvis Ole Møller skal prøveløslades, så vil det ske under strenge vilkår, siger Thorkild Høyer. Ole Møller skal eksempelvis tage både antabus og kønsdriftshæmmende midler.

Selve retssagen vil foregå via tv-kommunikation til Danmark.

Ole Møller har ventet i snart et år på den eventuelle prøveløsladelse. I februar bestemte landsretten, at han kunne prøveløslades, men juridiske spidsfindigheder gjorde, at sagen skulle gå om.

Ole Møller vil blive i Danmark, hvis han skal prøveløsladelse.