Villadsen var vellidt

En af Grønlands største forfattere, Villads Villadsen, er død – han blev 90 år gammel.

Han debuterede som forfatter i 1958 med bogen ”Jensi”, og har siden skrevet adskillige romaner, lærebøger, artikler, sange, digte, melodier og teaterstykker.

Til det sidste var Villads Villadsen en produktiv skribent og det er vel ikke for meget, at kalde han en af landets store sønner.

Det blev også til en del litterære priser og fortjenstmedaljer. I det hele taget har den kreative forfatter haft en stor indflydelse på grønlandsk kultur, vurderer en anden væsentlig kulturperson, Christian Berthelsen.

- Han har jo haft stor betydning for de grønlandske læsere, blandt andet fordi han skrev så smukt og let tilgængeligt grønlandsk. Det er underholdende læsning, der samtidig giver et indtryk af hans tid på Østkysten og hans tid som fanger, siger Christian Berthelsen, der i mange år fulgte Villads Villadsens forfatterskab tæt, og blandt andet skrevet en antologi over grønlandsk litteratur. Og ifølge ham, så tiltalte Villads Villadsens sprogbrug mange lyttere og læsere hen over årene.

Der er ingen tvivl om, at Villads Villadsen har været fast inventar i manges liv. Inspirationen fandt han i 30’ernes forfattere og i egne oplevelser. Men hvad var det egentlig, der drev værket for Villads Villadsen.

Det giver en af hans nære kolleger og personlige ven, Preben Lange, et bud på.

- Han var meget vellidt og meget åben. Vi snakkede meget om den gamle kultur. Hans fritidsinteresser var blandt andet jagt og at male, men brugte meget tid på sit arbejdsværelse med at skrive, fortæller Preben Lange.

I 1967 bosatte kateketen Villads Villadsen sig i Qasigiannguit, hvor han blev KNR’s korrespondent. Ud over livet som skolelærer og forfatter, var Villads Villadsen manden, der satte gang i spejderbevægelsen og oprettede forskellige sangkor i Qasigiannguit. Det var også ham, der var manden bag et grønlandsk fangerminde i byen.