1. Baggrund

Inatsisartut lov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik.
Indholdet af KNR’s sprogpolitik følger sprogloven.

2. Formål

Formålet er, at sikre det grønlandske sprog, som et komplet og samfundsværende sprog.

KNR er Grønlands største mediehus, og som eneste udbyder af public service ydelser har KNR en afgørende forpligtelse til generelt i sin virksomhed at anvende korrekt grønlandsk og dansk, både mundtligt og skriftligt. Begge sprog skal kunne forstås af alle i Grønland for dermed at styrke og udvikle grønlandsk som modersmål og dansk som det første fremmedsprog.

KNR har som public service udbyder en vision om at være med til at imødegå og fjerne eksisterende sprogbarrierer, så flersprogethed kan blive en styrke for samfundet.

KNR skal sikre, at alle medarbejdere med fast stilling i virksomheden får en individuel og personlig samtale om behov for sprogundervisning og indføring i kultur, historie og samfundsforhold.

3. Forskellighed

I KNR giver vi plads til forskellighed og giver plads til de særegne dialekter fra hele Grønland. I KNR skal vi kunne tale med alle mennesker, uanset om de er grønlandske eller danske, eller kommer fra andre dele af verden. Dette er nødvendigt for til stadighed at kunne yde den bedste service for alle brugere af KNR.

KNR skal kunne give et sprogligt bidrag til samfundet under overskriften ”Et modersmål, flere fremmedsprog”. Globaliseringen retter sig mod det engelske sprog, som en af de mest dominerende eksportører af låneord, hvilket KNR også må tage hensyn til i sin virksomhed.

Alle fastansatte medarbejdere skal leve op til sprogpolitikkens krav, og det er ledelsens ansvar at føre kontrol med, at sprogpolitikken følges efter hensigten.

Sprogpolitikkens krav omfatter ikke de ”korrespondenter” eller kontaktpersoner, som KNR råder over i byer og bygder.

4. Korrektur

Det skal tilstræbes, at alle udsendelser på grønlandsk i radio og tv samt alle versioneringer har et efterprøvet og korrekt sprogbrug.

En kvalitetssikring skal blandt andet indebære, at enkelte ord og sætninger – herunder oversættelser fra andre sprog – er gennemgået og korrekturlæst, før det offentliggøres i skrift og tale.

Det er redaktionernes pligt at udpege en eller flere medarbejdere, der skal sikre kvaliteten af produkterne i de enkelte redaktioner. Det er ligeledes redaktionernes ansvar at sikre, at der fastsættes procedurer for kvalitetssikring af produkterne.

5. Sprogkonsulent

KNR skal arbejde tæt med den af Naalakkersuisut ansatte sprogkonsulent for bl.a. grønlandske medier med det formål at sikre korrektheden i anvendelsen af det grønlandske sprog. Dette samarbejde skal også sikre en vedvarende udvikling af medarbejdernes sproglige egenskaber.

6. Dialekter

Medarbejdere, som laver udsendelser både på radio og tv, skal benytte den midt vestgrønlandske dialekt, som danner grundstammen for den grønlandske retstavning. Dog har gæster altid ret til at benytte sig af deres egen dialekt.

Når dialekter fra områderne ved Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit anvendes, skal det altid vurderes, om der er behov for en oversættelse til vestgrønlandsk.

Ved alle skriftlige produktioner bruges den vedtagne grønlandske retstavning.

Lytteres og seeres fremsendte skriftlige materiale – eksempelvis til lykønskninger – skrevet med dialekt, oplæses så vidt muligt, som de er fremstillet. Det er dog redaktionen og/eller oplæseren, der vurderer, om dette kan opfyldes efter den enkelte medarbejders sproglige erfaring. Der kan ikke stilles krav om, at oplæserne skal kunne de enkelte dialekters forskellige udtaler.

Med henblik på at være med til at bevare de særegne dialekter på hele kysten fastsætter KNR temadage, hvor de forskellige programflader på dagen har fokus på de forskellige dialekter.

7. Sprogambassadører

For at sikre at KNR til stadighed har fokus på sprogets vigtighed, om det er grønlandsk eller dansk, udpeges der sprogambassadører i hver hovedafdeling. Sprogambassadørerne får til opgave at følge med i sprogudviklingen generelt i Grønland. De skal ud fra deres viden og erfaring gøre opmærksom på sprogændringer, rådgive og vejlede KNR og afdelingerne om brug af sproget.

Hver hovedafdeling udpeger en sprogambassadør i forbindelse med implementeringen af denne sprogpolitik. HR-afdelingen i KNR og Naalakkersuisut’s sprogkonsulent sørger for at videreformidle opgavens og ansvarets indhold til ambassadørerne.

8. Det skrevne sprog

KNR publicerer skriftligt materiale via hjemmesiden, tekst-TV samt tekster/undertekster i TV-programmer. Det skriftlige materiale skal følge den vedtagne grønlandske retstavning.

Publiceringer på hjemmesiden og tekst-TV skal som udgangspunkt ske på grønlandsk og dansk samtidigt, eller med det grønlandske først, hvis det ikke kan ske samtidigt.

Inden det skriftlige materiale publiceres skal materialet korrekturlæses for at sikre kvaliteten jfr. punkt 4, for at undgå sproglige ukorrektheder samt tryk- og stavefejl mv.

Undertekster på TV skal som udgangspunkt oversættes ved fulde ordlyd. Der kan dog i visse tilfælde, hvor der tales hurtigt og længe i en udsendelse, oversættes forkortet, dog uden at det får indflydelse på budskabets indhold. Dette kan være nødvendigt, da grønlandske ord kan være lange og besværlige at læse for de uøvede, hvorfor en del af budskabet kan gå tabt for læseren/seeren.

9. Kortlægning af sproglige egenskaber

KNR følger løbende med i medarbejdernes sproglige egenskaber. Resultatet af kortlægningen skal afdække nødvendigheden af, hvilke indsatser der skal igangsættes for at forbedre medarbejderne sproglige kunnen.

Alt efter den enkeltes sproglige egenskaber og behov tilbydes sidemandsoplæring, enemands oplæring, gruppe oplæring eller ophold på sprogskole.

Nye elevers eller medarbejderes sproglige niveau skal vurderes i forbindelse med ansættelsen, og inden de sættes til at indtale/speake indslag i radioen og eller TV.

10. Intern og ekstern kommunikation

Ved intern kommunikation bruges det sprog de fleste forstår bedst. Meddelelser eller lignende rettet til samtlige medarbejdere skrives på grønlandsk og dansk.

Ved ekstern kommunikation benyttes begge sprog. Dog kan det ene sprog bruges alene, hvis korrespondancen fra den anden side er foregået udelukkende med det ene sprog.

Alle publikationer og opslag ud af huset skal ske på grønlandsk og dansk, og mindst altid med den grønlandske udgave først. Alt skriftligt materiale der offentliggøres skal igennem mindst én korrektur, uanset om det er skrevet på grønlandsk, dansk eller andre sprog.