WHO slår alarm: Virus udgør en international sundhedskrise

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærer det potentielt dødelige coronavirus for en international sundhedskrise.
WHO's reaktion pålægger lande rundt i verden at koordinere deres indsats mod sygdommen. Det skal ske efter WHO's anvisning. Foto © : Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
30. januar 2020 17:23

Verdenssundhedsorganisationens beslutning om at slå alarm kommer, efter at der har været flere bekræftede tilfælde af smitte mellem personer uden for Kina.

WHO's reaktion pålægger lande rundt i verden at koordinere deres indsats mod sygdommen. Det skal ske efter WHO's anvisning.

LÆS OGSÅ Yderligere 38 personer er døde i virusramte Kina

Kina oplyste torsdag, at coronavirusset indtil nu har kostet 170 mennesker livet. Godt 7700 er smittede.

Virussmitten er opstået i den kinesiske storby Wuhan.

       /ritzau/dpa