Håndbold: VM-debutanter vandt hjerter
- Jeg vil gerne sige, at vi ikke blev verdensmestre, men vi havde verdens bedste tilskuere med.
Ordene kommer fra anføreren for det færøske håndboldlandshold Pernille Brandenborg, der sammen med resten af holdet nu er kommer hjem efter deltagelse ved VM i Tyskland.
Det er nu tid til at fordøje mange indtryk fra VM-debut. Færøerne sluttede blandt 20 bedste i verden ud af 32 deltagere. Det internationale håndboldforbund IHF skriver i kommentar til Færøernes deltagelse, at de nordatlantiske vandt hjerter under deres deltagelse.
De lagde ud med at tabe til Montenegro, men pressede den store håndboldnation undervejs. Men så kom de overskrifter efter kampen mod Spanien, der tidligere har vundet bronze og sølv ved VM. Færøerne vandt kampen med 27-25, efter en meget jævnbyrdig kamp fra start til slut.
- Jeg tror, at det er en oplevelse, der kommer til at stå tydeligst for mig fra den her slutrunde. Det var helt vildt stort, siger Pernille Brandenborg til KNR.
- Vi havde spillet mod Montenegro to dage forinden, hvor jeg også synes, at vi spiller en fin håndboldkamp, men brændte meget som vi har haft lidt tendens til tidligere.
- Så at gå ind til Spanien i vores kun anden kamp og levere sådan et resultat; det var noget, som vi havde håbet på, men vi vidste også, det ville blive rigtig svært. Det var bare enorm stort og kæmpe forløsning at vise, at vi var i stand til det, siger Pernille Brandenborg.
Tæt på kvartfinale
Færøerne var faktisk kun et enkelt mål fra at kvalificere sig til kvartfinalen, hvilket ville have været en kæmpe VM-sensation. Det krævede dog en sejr over Serbien i mellemrunden. Kampen endte uafgjort. Det blev også til et nederlag mod Island i den sidste kamp, selvom Færøerne havde vundet over Island i efteråret.
Alligevel havde Færøerne fået stor omtale. Og det bliver bemærket, at flere spillere kun er omkring 20 år gamle, der sammen med mere rutinerede spillere som Pernille Brandenborg gav sig fuldt ud i kampene.
- Jeg synes, at vi skal være enormt stolte. Bare det faktum at havde mulighed for at spille os til en kvartfinale er jo helt vildt. Så i det store billede, så er vi enormt stolte over, at vi spiller os til de muligheder om kvartfinale, siger Pernille Brandenborg.
Nu har Færøerne deltaget ved Euromesterskaber sidste år, og vandt hjerter ved VM.
- Jeg er helt vildt stolt af mine holdkammerater. Jeg har heller ikke prøvet at stå på en VM-scene før, men jeg har prøvet at få international udfordring i Champions League. Vi har flere spillere i den hjemlige liga på Færøerne, eller som kæmper om plads i den danske 1. division. Jeg synes bare, at de leverer på så højt niveau i forhold til det, siger Pernille Brandenborg, der til dagligt spiller i den norske liga.
Fantastisk publikum
- Jeg håber, at der er nogen, der har set, hvad vi leverede, og vil give de unge nye udfordringer. Hvis det er det de vil, så synes jeg, at fremtiden ser lys ud, siger den færøske anfører.
De færøske spillere rejste hjem til deres respektive klubber anden søndag i advent. Og det samme gjorde de mange tilrejsende publikum, der heppede på deres helte i medgang og modgang.
- De var vores ekstra spiller på en eller anden måde. At have de her tilskuere i ryggen gav os ekstra energi.
- Det var nogen hårde fysiske kampe for os, og der var også meget nervøsitet og andre ting på spil. Så at mærke den store opbakning, der var, det var den ekstra energi vi havde brug for, for at kunne levere på det her niveau. Så jeg synes ikke, at vi kan takke vores tilskuere nok både for at rejse med, men også for at give al den energi i kampene, siger Pernille Brandenborg.