Virksomheder vil øge arbejdsstyrken med personer med handicap
![](/sites/default/files/styles/image_934x467/public/article_images/mg_5318-scaled.jpg?itok=yzndNtoI)
Personer med handicap i Qeqqata Kommunia som søger arbejde, kan se frem til at få et nemmere indgang til jobverdenen.
Handicaptalsmanden, Tilioq, har med sit arbejdsmarkedsprojekt Suleqataavunga - ’Alle kan bidrage’ - inviteret virksomheder fra Qeqqata Kommunia. Det er virksomheder fra både i Maniitsoq og Sisimiut som har fået invitationen til at deltage i virksomhedsnetværket.
LÆS OGSÅ Tilioq: Døve får ikke nok hjælp til tolkning
Det er et netværk af virksomheder som aktivt vil arbejde for, at øge inklusionen af personer med handicap på arbejdsmarkedet og i deres virksomhed.
Der er seks virksomheder, som har underskrevet en hensigtserklæring med Tilioq.
Blandt dem er Henrik Sachse fra Arctic Star i Sisimiut.
- Virksomhederne bør tage et socialt ansvar, og efter bedste evne prøve at inkluderer de mennesker der er i samfundet omkring dem, siger han.
Erhvervsorganisationen Arctic Circle Business har også tilsluttet Suleqataavunga-netværket.
– Vi har valgt at skrive under på hensigtserklæringen fordi projektet så smukt viser at der er et ressourcepotentiale i alle. Ved at åbne sin arbejdsplads op for flere, er man med til at øge arbejdsstyrken i landet - til god gavn for erhvervslivet, siger direktør i Arctic Circle Business Louise Lynge Berthelsen.
Den første af sin slags i Grønland
Handicaptalsmanden Christina Johnsen er glad for opbakningen fra både erhvervslivet og ikke mindst Qeqqata Kommunia.
LÆS OGSÅ Handicaporganisationer sætter fokus på usynlige handicaps
– Vi ved at virksomheder allerede gør et stort stykke for at sikre inklusion af personer med handicap i deres arbejdspladser, og vi håber at Suleqataavunga-netværket kan blive udbredt langs kysten, lyder det fra handicaptalsmanden.
Netværket er den første af sin slags i Grønland, fortæller handicaporganisationen Tilioq.