Virksomheder og borgere går på gaden for at samle skrald

Tiden er kommet til den årlige kamp mod indkøbsposer, slikpapir og plastikflasker i byen og naturen.
Foto © : Suzanne Hamilton/Flickr Creative Commons
15. juni 2017 10:39

Det er Saligaatsoq, oprydningsdag for virksomheder i dag, torsdag, i Nuuk og Ilulissat. Men også andre byer er med i virksomhedernes oprydningsdag.

Aasiaat har allerede haft oprydningsdag i lørdags med omkring over 65 deltagere, mens Sisimiut afholdt dagen i går med 11 virksomheder og over 100 deltagere.

I dag er 42 virksomheder og 547 opsamlere klar til at bevæbne sig med handsker og sække i Nuuk klokken 14. Mens 5 virksomheder begynder i Ilulissat klokken 10.

Oprydningsdagen har været afholdt siden 2010 og formålet er slet og ret at få rengjort byerne og den omkringliggende natur.

Saligaatsoq er et tiltag fra partnerskabet CSR Greenland, der består af Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Grønlands Erhverv, Royal Arctic Line og Kompetencekompagniet.

CSR Greenlands formål er at lave tiltag, hvor virksomheder tager ansvar og forsøger at løse nogle af samfundets udfordringer, blandt andet ved at indsamle de store mængder affald i byerne og naturen.

LÆS OGSÅ Saligaatsoq veloverstået