BILLEDER Saligaatsoq veloverstået

Flere byer er nu befriet for adskillige tons affald efter den årlige fælles oprydningsdag "Saligaatsoq" er løbet af stablen.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
16. juni 2016 06:26

Onsdag gik det løs i Sisimiut og Nuuk.

I hovedstaden samlede op mod 430 medarbejdere fra 35 forskellige virksomheder knap fem tons skrald sammen. I Sisimiut deltog 116 medarbejdere fra syv virksomheder, heriblandt mange børn fra to børnehaver.

Læs også Saligaatsoq rydder op for 6. år i træk

I Paamiut, Ilulissat og Tasiilaq blev der samlet affald i sidste uge.

Faktisk var Tasiilaq var allerede i gang den 8. juni. På grund af sne og ufremkommelighed blev der afholdt endnu et arrangement tirsdag den 14. juni, og her fik deltagerne ryddet op ved Ittimini - nær heliporten.

 

Foto © : CSR Saligaatsoq

I Nuuk var der også dykkere der samlede skrald ud for Kolonihavnen. Foto: CSR Saligaatsoq.

 

Foto © : CSR Saligaatsoq

Bymidten fik også en tiltrængt overhaling. Foto: CSR Saligaatsoq.