Vindstød af orkanstyrke: Storm er på vej mod Nuuk
Hvis du bor i Nuuk, er det nok en god ide at sikre løse genstande omkring, hvor du bor.
Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq på Facebook.
Anledningen er, at DMI varsler stormende kuling med vindstød af orkanstyrke. Det skriver (hvad er DMI) på deres hjemmeside.
Stormen skal ramme torsdag aften omkring klokken 19.00. DMI forventer stormende kuling med 20-30 meter i sekundet fra syd og vindstød af orkanstyrke med 33-35 meter i sekundet.
Omkring klokken 23.00 forventer vejrtjenesten, at det værste er ovre
”I løbet af natten aftager vinden og bliver frisk til kuling fra syd,” skriver DMI i vejroversigten for Grønland.