VIDEO For og imod parlament på Aqqaluks Plads

Med en husstandsomdelt pjece har Lars-Emil Johansen sammen med Bureau for Inatsisartut agiteret for, at det nye parlament skal bygges på Aqqaluks Plads. Og det har vakt harme.
22. august 2014 12:29

Vi har talt med borgere i Nuuk, som er imod placeringen. Mens  formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen, har været i Qanorooq og forklare, hvorfor den placering er den bedste.

- Selvom jeg ikke stammer herfra, kan jeg ikke acceptere det. Jeg har anset stedet som bevaringsværdigt siden den første gang, jeg kom hertil, siger Jens Adolfsen Geråe til KNR.

 

 

- Hvis det bygges på Tuanpannguit vil det koste alt for meget og være for tæt på kysten. En byggemodning af stedet vil være en bekostelig affære.

- Den bedste byggegrund ville være Blok P’s gamle grund, for den er byggemodnet i forvejen, mener Oline Steenholdt.

LÆS OGSÅ Institutleder: Ikke det rigtige, Lars-Emil

Atter andre foretrækker et helt fjerde sted.

- Jeg så hellere, at det placeres, hvor der sker mest, nemlig i bymidten, hvor der er plads. Der er masser af andre byggegrunde, de kan vælge ud fra, siger Lone Adolfsen.

 

Nuummiit Eqqaamasat lodret imod

Den lokalhistoriske forening Nuummit Eqqaamasat er meget imod en placering på Aqqaluks Plads.

- For Nuummit Eqqaamasat har skrevet til kommunalbestyrelsen med et krav om, at strækningen mellem søen og det gamle værft bør fredes og ikke bygges på. Derfor er jeg lodret imod placeringen af Inatsisartuts nye mødesal, siger Stephen Heilmann.

 

Ingen vugge her

Den af og Lars-Emil Johansen producerede pjece slår på, at Aqqaluks Plads er en ideel placering, fordi det er en del af vores demokratis vugge.

- Dette sted har intet med demokratiet at gøre, lyder det afvisende fra Stephen Heilmann, som foreslår, at mødesalen forbliver, hvor den er.

LÆS OGSÅ Aqqaluks Plads-kampagne møder hård kritik

Formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen, understregede, da han gæstede Qanorooq torsdag aften, at det blot er en meningstilkendegivelse.

- Det er altså klar tale, ligesom vi har ytret vores mening om, hvilket sted vi anser som bedst.

- For det var ud fra de tre valgmuligheder, vi har valgt stedet. Det er altså ikke noget, vi skal bestemme over, for det er kommunalbestyrelsen, der tager beslutningen i sidste ende.

- Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at Nuuks borgere skal stemme om det. Og de stemmeberettigede skal jo have en eller anden form for oplysninger f.eks. en pjece, derfor har vi lavet den, fastslår han.

 

Hvad mener du? Giv din mening til kende herunder.