Ineqi Kielsen: Vi har hørt befolkningens protester

Forslaget om en ekstra frirejse til Inatsisartut-medlemmernes familier blev onsdag droppet. Politikerne har hørt folkets protester, lyder argumentet.
Ineqi Kielsen Foto © : Maasi Pedersen/KNR
26. oktober 2017 06:56

Koalitionspartierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq meddelte onsdag, at forslaget som har vakt et mindre folkeligt oprør, er blevet taget af bordet. 

- Vi hører befolkningens budskab og under koalitionens møde i morges konkluderede vi, at vi måtte opponere mod forslaget om to rejser om året, lyder det fra Siumuts Ineqi Kielsen.

Han stod ellers i spidsen for de tre koalitionspartier, der havde bedt formandskabet fremsætte forslaget i Inatsisartut.

- Det er jo netop os, der finder det særdeles vigtigt, at få stoppet omsorgssvigt af børnene i samfundet og vi mener, at vi netop på vores arbejdsplads, må vise, at vi står ved vore holdninger, lød det fra de tre partier i sidste uge, da forslaget blev førstebehandlet.

LÆS OGSÅ Koalitionen vender på en tallerken

Siden har mere end 4000 borgere skrevet under på, at de er modstandere af forslaget. Og det vejede i den sidste ende tungest.

Under førstebehandlingen af forslaget om forbedring af arbejdsvilkårene, støttede vi forslaget, men ved at lytte til befolkningen har vi ændret mening og jeg mener, at budskabet er sundt inden for et demokrati.

Hvis forslaget blev vedtaget, ville det have kostet landskassen 230.000 kroner om året.

LÆS OGSÅ Mere end 4000 underskrifter mod politikernes frirejser