Nordkommuner: Vi forstår godt kritikken af handicappedes vilkår i Grønland

Nordkommunernes folkevalgte kan godt forstå Institut for Menneskerettigheders kritik af de vilkår, som personer med handicap lever under i Grønland.
Arkivfoto
Skrevet af Andreas Wille
22. februar 2019 17:35

Både i Avannaata Kommunia og den tidligere Qaasuitsup Kommunia nikker man genkendende til en kritik, som Institut for Menneskerettigheder har rettet mod forholdene for handicappede i Grønland

Blandt andet bliver dårlige færdselsmuligheder kritiseret, for de gør, at personer med handicap ikke forlader deres hjem særligt ofte. Der er også lidt uddannet personale. 

Den hjælp og støtte, som handicappede og deres familier kan få i deres hjemland, er utilstrækkelig, og det får dem til at søge væk, lyder det i rapporten.

Kritikpunkter

1. Mangel på sagsbehandler indenfor uddannelsessystemet. 

2. Mangel på beskyttelse mod diskrimination. 

3. Dårlig offentlig transportmuligheder. 

4: Mange på generel viden i landet.

Formand for Udvalget for Familie i Avannaata Kommunia kan godt genkende kritikpunkterne om de vilkår, som personer med handicap lever unde

 

- Ja, og det vigtigste er, at vi skal tage ansvar. Hvis vi siger det klart, så forpligter vi os til at handle, siger formand Jens Immanuelsen.

Undersøgelse er i gang

I 2017 blev der registreret 1542 personer med vidtgående handicap i hele landet, og af dem kom 604 fra det tidligere Qaasuitsup Kommunia.

I Kommune Qeqertalik er man igang med at undersøge lige præcis handicappedes levevilkår, siger formand for udvalget INUIT.

- Undersøgelserne om, hvilke vilkår personer med handicap lever under, er i gang, og så mener vi, at det er vigtigt, at undersøge, hvordan det står til med forholdene i bokollektiverne for personer med handicap, siger formand Aqqa Samuelsen.

LÆS OGSÅ Vi flyttede til Danmark for at få ordentlig hjælp

 

Han genkender også kritikken fra Institut for Menneskerettigheder. 

- Den er både genkendelig og forståelig. De tilstande er ikke ualmindelige, når vi tænker på levevilkårene for personer med handicap, lyder det fra Aqqa Samuelsen.

I går sagde Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Martha Abelsen (S), at der i nær fremtid vil blive arbejdet med konkrete kritikpunkter fra Instittut for Menneskerettigheder, og at handicaploven vil drøftes under Inatsisartuts forårssamling.