- Det støtter jeg 100 procent op om.

Den selvsikre udmelding kommer fra Pitsi Høegh, der ejer virksomheden Greenland Sagaland, som i årevis har arbejdet med turismen i Sydgrønland.

Hun taler om den nye turismelov, som lægger op til, at det skal være et lovkrav, at grønlandske turismevirksomheder primært skal ejes af folk, der lever i Grønland og betaler skat til den grønlandske landskasse.

Forslaget møder derimod stor modstand i de dele af turistbranchen, som har tråde til udlandet, men det får dog ikke de folkevalgte i Inatsisartut til at ryste i bukserne.

Turismen skal over på grønlandske hænder, lyder det samstemmende.

Spørger man de lokale turistoperatører, er de, måske ikke så overraskende, enige med politikerne. Ifølge Pitsi Høegh er lokale operatører alt for ofte endt som passive tilskuere, mens udenlandske aktører er trukket i arbejdstøjet og har vist Grønland frem for de nysgerrige turister.

Det kan den kommende lov måske ændre på, hvis den bliver vedtaget.

- Skal turismeerhvervet vokse i Grønland, skal det selvfølgelig være på grønlandske hænder, siger Pitsi Høegh.

Samme holdning finder man i Ilulissat hos Jan Cortsen, der ejer turistvirksomheden Ilulissat Local Guide.

- Jeg synes, det er fedt. Vi er ligeglade med, om folk kommer udefra, men de skal bo her og have et hjerte for Grønland og landets udvikling. Det dur ikke, når pengene bare ryger ud af landet igen, siger han.

Pitsi Høegh støtter den nye turismelov, men har intet imod udenlandske investeringer, hvis de bidrager til, at lokale kommer i arbejde. Foto © : Pitsi Høegh

Det allerførste kys

Mens de lokale turistoperatører har svært ved at få armene ned i ren begejstring over den nye lov, frygter både Grønlandsbanken og Grønlands Erhverv for konsekvenserne.

De mener nemlig ikke, at der findes nok kapital i Grønland, som er villig til at investere turismen.

Derfor risikerer kravet om grønlandsk ejerskab at bremse udviklingen i turismen, fordi man sætter en hindring op for investeringer fra udlandet.

- Det er bankens vurdering, at den nødvendige vækst ikke i tilstrækkeligt omfang kan ske uden tilførsel af kapital og know-how (viden, red.) fra udenlandske investeringer, skriver Grønlandsbanken i et høringssvar.

Pitsi Høegh kan godt huske, at det tidligere har været svært at tiltrække lokale investorer til turismebranchen, men oplever dog, at erhvervet er blevet mere attraktivt de senere år. Dels er turismesæsonen blevet længere, dels kommer der snart nye lufthavne, som åbner Grønland op for omverdenen.

- Jeg kan mærke, at der er en øget interesse fra lokale, som vil ind i erhvervet. Man kan altid diskutere, om der er nok kapital. Hvis ikke vi har det, kan vi sagtes have udenlandske investorer, men vi skal selv være aktører, siger Pitsi Høegh.

Netop pointen om, at det skal være herboende turistoperatører, som skal stå for den lokale turisme, møder stor opbakning fra Jan Cortsen i Ilulissat. Han har nemlig ofte oplevet, at de udenlandske aktører kommer med deres egne guider og både og ikke inviterer de lokale indenfor.

- Når man snakker med dem, er døren lukket. Det kan ellers godt betale sig at hjælpe de små virksomheder med at udvikle sig. Vi lokale kan give så meget til turisterne. Fortælle en historie om vores første kys, og hvad vi ellers har oplevet og følt her i byen, siger Jan Cortsen med et smil.

Foto © : Ilulissat Local Guide

Lokale vil samarbejde om at løfte større opgaver

Michael Højgaard, der er direktør i Topas og Disko Line, er ikke stor tilhænger af den nye turismelov, men ser dog gerne, at de lokale fylder mere i turismelandskabet.

Han er ligefrem klar til at afstå visse opgaver, hvis der er lokale, som vil overtage. Men indtil nu har det altså været nødvendigt for Topas at have egne guider og både, da der ikke har været andre til at gøre arbejdet.

- Hvis lokale tilbyder at lave vandreture, vil vi sandsynligvis sige ja tak. Noget af det, vi har, er kun skabt, fordi der ikke var andre, siger han.

Spørger man Jan Cortsen, er de lokale klar.

Det er blandt andet derfor, at han i fællesskab med tretten andre lokale operatører har startet virksomheden Ilulissat Excursions. Her vil de samle deres kræfter, så de sammen kan koordinere deres ture og overtage nogle af de opgaver, de ikke kan løfte alene.

For eksempel kan de nu tilbyde krydstogtskibene at sejle deres gæster på ture med en samlet kapacitet på op mod 130-140 passagerer.

- Vi er så klar til at overtage. Vi er så klar! siger Jan Cortsen.

Den nye lov står til at blive andenbehandlet i Inatsisartut 15. november og sidste gang 21. november.