Færinger: Vi bør kende grønlænderne bedre
Vi kender ikke hinanden godt nok internt i rigsfællesskabet.
Sådan lød udmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, Færøernes Lagmand, Aksel V. Johannesen, og Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, efter rigsmødet på Færøerne mandag.
Her blev politikerne enige om at samarbejde om et program, der skal være med til at skabe større kendskab og indsigt i kulturen og historien på tværs af de tre lande.
LÆS OGSÅ Mere viden om rigsfællesskabet, større frihed og oprydning i Færingehavn
- Uanset hvad man mener om rigsfællesskabet og rigsfællesskabets fremtid, så deler vi historien, og der er tætte bånd. Og de skal under alle omstændigheder bevares, sagde Lars Løkke Løkke Rasmussen på et pressemøde efter rigsmødet.
Færinger: Begrænset kendskab til grønlænderne
Og der er god grund til at se lidt nærmere på hinanden, mener personer på gaden i Thorshavn.
For den færøske lærerstuderende, Ragnhild Dam, er rigsfællesskabet en positiv konstruktion. Men fokusset er mest på forholdet mellem Færøerne og Danmark, føler hun.
- For at være helt ærligt, så ved jeg ikke så meget om Grønland. Jeg synes, at man hører meget mere om Danmark. Men jeg føler, at vi har relationer til Grønland også, siger hun til KNR.
For Ragnhild Dam er Færøerne og Grønland ’i samme båd’, fordi befolkningerne er små og befinder sig isolerede i Nordatlanten. Alligevel kender færingerne ikke grønlænderne så godt, mener hun.
- Jeg ved det ikke. Men måske bliver Grønland set lidt som et svagere land end Danmark, og måske fordi man hører ret mange negative ting (om Grønland, red.). Og det er faktisk synd, synes jeg, for det er ikke sådan, det er. Men måske er Danmark bedre til at profilere sig og stå stærkere end Grønland politisk.
Fiskeriet forbandt de ældre - musikken forbinder de unge
Gennem mange år har fiskerierhvervet været med til at skabe bånd mellem grønlændere og færinger. Og det har været med til at skabe en vis kendskab mellem befolkningerne, mener Kristian Magnussen, der arbejder som socialrådgiver i Thorshavn.
Men den geografiske afstand bremser mange folk uden for fiskerierhvervet i at kende Grønland bedre, føler han.
- Jeg kender ikke så meget til Grønland. Det meste, jeg kender, at der selvfølgelig er en masse færøske fiskere, der har fisket i Grønland, og jeg kender også folk, der har boet der. Men jeg har aldrig været der selv, så jeg ved ikke så meget om det (…). Det er ikke et sted, man sådan lige kommer. Det er meget dyrt og måske også besværligt, siger han.
Kristian Magnussen støtter politikernes planer om at skabe større kendskab mellem alle tre befolkninger i kongeriget, særligt blandt de unge. Det kunne være med flere lejrskoler og udvekslingsbesøg, siger han, men påpeger, at det har været på tale i mange år, men det forbliver oftest ved politikernes snak
- Man kan jo sætte penge af til, at unge mennesker på Grønland, Færøerne og i Danmark kan besøge hinanden på forskellige måder. Det er vel kun et praktisk spørgsmål. Men det har man snakket om mange gange, siger Kristian Magnussen.
I gaderne i Thorshavn nævner flere, at især musik, teater og andre kunstformer de senere har været med til at skabe for nye venskaber mellem grønlændere og færinger gennem turnéer i Nordatlanten.
Og det skal der gerne mere af, mener pensionist, Karl Johannesen, som til dagligt bor i byen Tvøroyri på Færøernes sydligste ø, Suðuroy.
- Jeg synes, at danskere, færinger og grønlændere er det samme. Jeg kender mange grønlændere, som bor på Færøerne, og de er alle tiders mennesker – og danskerne er for så vidt også, siger han til KNR med et smil.
