Vestnordisk Råd udskyder årsmøde

Vestnordisk Råd repræsenterer parlamenterne i Grønland, Island og Færøerne. De samarbejder om vestnordiske interesser.
Savalimmiuni mittarfik Vagar tallineqarmat ilutsittumik kinguneqarpoq
Vestnordisk Råd er en organisation, der repræsenterer parlamenterne i Grønland, Island og Færøerne. Vivian Motzfeldt fra Siumut sidder lige nu som 2. viceformand. Arkivfoto. Foto © : Simon Uldum
24. august 2020 09:39

Vestnordisk Råds præsidium har besluttet at udsætte rådets årsmøde, som skulle afholdes i Altinget i Reykjavik den 15.-16. september. Det sker som følge af Covid 19-situationen og de nyindførte skærpede indrejseregler til Island.

Det oplyser Vestnordisk Råd i pressemeddelelse.

Vestnordisk Råd er en organisation, der repræsenterer parlamenterne i Grønland, Island og Færøerne. De samarbejder om vestnordiske interesser. Vivian Motzfeldt fra Siumut sidder lige nu som 2. viceformand.

LÆS OGSÅ Årets møde i Vestnordisk råd

Det er besluttet, at årsmødet fortsat skal afholdes i løbet af efteråret 2020, sandsynligvis i oktober eller november. Det kan blive nødvendigt med særlige begrænsninger og fysiske foranstaltninger, som eksempelvis et digitalt årsmøde.

Dog understreges det, at årsmødet under ingen omstændigheder vil blive aflyst.