Verdensnaturfonden jagter spøgelsesgarn

Gamle fiskenet og langliner, der ligger på havbunden, kan være både besværlige og dyre bekendskaber for fiskere. Det vil WWF og Kommuneqarfik Sermersooq nu gøre noget ved.
Skrevet af Merete Lindstrøm
25. oktober 2018 08:36

WWF har allieret sig med nogle fiskere og en kutter og er på vej på havet for at samle gamle efterladte net og langliner ind. 

Mere end 400 meter reb med kæder og drev kastes i vandet af de tre fiskere ombord. 

Det er et pilotprojekt, der er sat i søen af WWF Sverige i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq.

Gamle fiskeredskaber skal indsamles og genbruges i stedet for at ligge på havets bund, hvor de skaber problemer for fiskere og fiskebestand.

LÆS OGSÅ Let adgang til udstyr skyld i svineri

- Det er et problem for fiskene. Især nettene. Langlinerne udgør ikke noget problem længere, når der ikke længere er agn. Men nettene er holdbare i meget lang tid, så fisk bliver ved med at sætte sig fast. Og det er forskellen, fortæller fisker og skipper Jaakooraq.

Et skridt videre

Der har før været forskellige projekter med opfiskning af gamle fiskeredskaber, men i dette projekt går man skridtet videre, fortæller Kaare Winter Hansen, som er projektleder for WWF i Grønland. Man sender nemlig nettene til genanvendelse i Danmark, når de er fisket op. 

LÆS OGSÅ Oprydning af spøgelsesnet er kommunernes ansvar

Hos Kommuneqarfik Sermersooq er man glad for initiativet, da man også her har oplevet de efterladte garn som et stigende problem.

- Vi håber, at man nu får kørt et forsøg igennem, hvor man dels får dem fisket op, og man dels forholder sig til, hvad er det, man fisker op, og hvordan vi skal håndterer det, så vi kan komme af med det restprodukt på en fornuftig måde, fortæller drift og miljøchef Kommuneqafik Sermersooq,Frank Rasmussen. 

LÆS OGSÅ Hvem har ansvar for havets spøgelsesnet

Projektleder Kaare Winther Hansen er optimistisk overfor projektet:

- Nu kommer det her tovværk på spillet her, så trækker vi det hele op. Det, vi får op, det vil vi prøve at få ned i kassen her. Det ser virkelig ud som om, der er noget træk på drevet, vi har fiskeredskaber med op. Så jeg er spændt og optimistisk, siger han.

LÆS OGSÅ Spøgelsesnet findes også i Grønland

Desværre var der ikke noget med op af vandet i denne omgang, men kutteren og WWF er på vandet resten af ugen, hvorefter processen med at håndtere det gamle garnaffald går i gang i samarbejde med kommunen.

Når projektet er afsluttet kommer WWF med vejledninger og anbefalinger, som kan bruges i hele landet i forhold til op hentning og bortskaffelse af fiskeredskaber.