Verden er på vej mod temperaturstigning på op mod 3,1 grad
Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grad i løbet af dette århundrede, når man sammenligner med perioden før industrialiseringen.
Det fremgår af en ny rapport fra FN's Miljøprogram, Unep, der er offentliggjort torsdag.
Dermed er der langt til målet i Parisaftalen, som er at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 og helst ikke over 1,5 grader mere end før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.
- Det sørgelige i dette års rapport er, at der faktisk ikke er nogen globale tegn på væsentlige fremskridt, siger Anne Olhoff, der er chefklimarådgiver ved Unep Copenhagen Climate Centre og videnskabelig redaktør på rapporten.
- Vi står mere eller mindre status quo i forhold til sidste år. Vi har set en stigning i udledningerne af drivhusgasser i stedet for et fald.
- Baseret på de eksisterende politikker ser vi mod en global opvarmning på 3,1 grad. Hvis alle lande lever fuldt op til de mål, de har sat sig frem mod 2030, ser vi stadig mod en global opvarmning på 2,6-2,8 grader, tilføjer hun.
En temperaturstigning i den størrelsesorden vil være katastrofal og have ødelæggende effekt på mennesker, planeten og økonomier, slår rapporten fast.
Lige nu er vi på 1,3 graders temperaturstigning, fortæller Anne Olhoff.
- Vi ser oversvømmelser, skovbrande, hedebølger og især tørke. Det har allerede enorme konsekvenser for befolkningen over hele verden og vores natur. Og det er jo bare en begyndelse, kan man sige, siger hun.
De globale temperaturstigninger er et gennemsnit, så nogle steder på eksempelvis det afrikanske kontinent eller ved polerne kan temperaturen stige mere.
- Der kan være steder, der simpelthen bliver ubeboelige, siger Anne Olhoff.
Der er dog også et glimt af håb i rapporten, som slår fast, at det fortsat er muligt at nå målet i Parisaftalen.
Men det vil kræve øjeblikkelig og massiv indsats fra alle lande, som kollektivt skal forpligte sig til at skære 42 procent af de årlige udledninger af drivhusgas i 2030 og 57 procent i 2035, lyder det i rapporten.
Konklusionerne får Inger Andersen, direktør i Unep, til at komme med en kraftig opfordring før det næste klimatopmøde i november i Baku, Aserbajdsjan. Her skal sporene lægges til de nye nationale klimamål.
- Vi har brug for global mobilisering i en skala og et tempo aldrig set før - og det skal ske nu - før den næste runde af klimaløfter, siger hun i en pressemeddelelse.
- Jeg sender en opfordring til alle lande: ikke mere varm luft.
Klimaminister Lars Aagaard (M) siger, han er bekymret.
- Der er da ikke nogen grund til at være andet end bekymret over det. Det siger noget om, at verden ikke er i nærheden af den målsætning, den har om halvanden grad.
- Det djævelske i det her er, at det kan vi kun løse, hvis vi kollektivt i verden er enige om at accelerere den grønne omstilling og nedsætte vores forbrug af fossile brændsler, siger han.
Han påpeger, at der snart er klimatopmøde, og at Danmark overtager EU-formandskabet og vil kæmpe for en højere målsætning i 2040.
