Voxpop: Vælgerne går op i vidt forskellige ting, når de sætter deres kryds

Valgkampen har varet i nu fem uger, og det hele kulminerer i disse øjeblikke på valgstederne landet over.
Foran Godthåbhallen i Nuuk stod et skilt, der henviser folk til at bruge hovedindgangen. Men køen af mennesker var klokken 10 i formiddag så lang, at også sideindgangen blev åbnet op.
KNR har talt med borgerne om, hvordan de har oplevet valgkampen.
Jakku Møller

Hvordan har du oplevet valgkampen?
- Det er mere spændende end sidste gang der var valgkamp.
Hvad er det vigtigste emne i valgkampen?
- Det vigtigste er folk, tryghed og dem, der ikke lyver.
Skal vi være selvstændige eller ej?
- Det skal vi opnå i fremtiden. Vi skal alle sammen opnå at være selvstændige.
Hvordan tror du, det går med Grønland det næste par år?
- Det næste år går med at rydde op og opnå det, vi vil opnå og tænke på den næste generation, der skal overtage. Jeg håber politikerne, naalakkersuisut og Inatsisartut arbejder på en pæn måde.
Frank Rasmussen

Hvordan har du oplevet valgkampen?
- Noget hektisk eller meget, meget polariseret.
Hvordan polariseret?
- Altså mange meninger fra yderfronterne. Måske mangler der lidt realpolitik fra midten.
Hvad er det vigtigste emne på valgkampen?
- Man har fokuseret meget på selvstændigheden, men for mig er det vigtigste måske noget stabilitet og noget realpolitik om, hvad skal der til for at gøre vores dagligdag bedre.
Skal vi være selvstændige eller ej?
- Det tror jeg alle ønsker på et tidspunkt, man skal bare tænke på tempoet i det.
Hvad tror du, der sker med Grønland det næste par år?
- Det er svært at sige. Jeg håber, at man slår koldt vand i blodet, for at få lavet det tempo som nu kan følge med selv.
Vivian Schmidt Isaksen

Hvordan har du oplevet valgkampen?
- Jeg mangler lidt debat om, hvad vi har af problemer i landet.
Hvad er de vigtigste emner i valgkampen?
- I alle år har de talt om ældre og børn i deres valgkamp uden at gøre noget ved det, og der bliver ikke ændret på noget. Jeg mangler dem, der kan sige, hvordan de vil gøre det ude i fremtiden. Amerika rummer alt for meget, og det er synd. Vi har jo mange problemer i i landet.
Skal vi være selvstændige eller ej?
- Vi skal være selvstændige, men ikke i dette valgår.
Hvordan tror du, at det går med Grønland i de næste par år?
- Det er så spændende. Det ser ud som om, at folk rejser sig for at stemme. Og jeg håber, politikerne vil samarbejde og respektere vælgerne. Det er så vigtigt, at alle partierne samarbejder.
Lars Mathæussen

Hvordan har du oplevet valgkampen?
- De er rigtig gode til at føre valgkamp. Det er dejligt og så spændende, hvordan det ender.
Hvad er de vigtigste emner i valgkampen?
- Jeg synes altid, at erhvervslivet er det vigtigste.
Skal vi være selvstændige eller ej?
- Vi skal være selvstændige så hurtigt som muligt.
Hvordan tror du, at det går med Grønland det næste par år?
- Grønland er på vej til selvstændighed, styrer selv økonomien, arbejder sammen med andre lande som vil samarbejde med os, og vi mangler ikke penge i Grønland.