Foto: Davide Gorla/Flickr Creative Commons

FÆRØSK VALG Vælger-lussing til Færøernes regering

Socialdemokraterne har fået hver fjerde stemme ved valget til Lagtinget og leder nu forhandlinger om et nyt landsstyre.

Tirsdagens valg på Færøerne blev en vælgerlussing til den siddende, liberale regering. 

De to regeringspartier, Sambandspartiet og Folkeflokken, går ifølge optællingerne begge to mandater tilbage, og dermed ser den siddende lagmand Kaj Leo Johannesen ud til at miste posten som lagmand. Det oplyser flere nyhedsbureauer.

Læs også Der kan gå fisk i valget

I stedet går det førende oppositionsparti Socialdemokraterne frem fra seks til otte mandater i Lagtinget (25,1 procent af stemmerne) og bliver dermed det største parti på Færøerne. Formanden for Socialdemokraterne, Aksel V Johannesen, opnåede 2405 personlige stemmer, mens den siddende lagmand måtte nøjes med 603 personlige stemmer.

Det er især en skattereform, der har tilgodeset de højest lønnede indbyggere og hemmeligholdelse af oplysinger i forbindelse med et tunnelbyggeri, der er bragt den siddende lagmand i modvind.


I stedet har Socialdemokraterne lovet, at de vil være med til at ændre skattereformen til en mere ligelig fordelt skatteordning, mens en fiskerireform også er i vente.

Det forventes nu, at Socialdemokraterne sammen med de øvrige oppositionspartier sætter sig sammen for at tale om et nyt kommende Landsstyre.

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt