Uummannaq: Hvem kan få arbejdsmarkedsydelser?

Mange borgere i Uummannaq er blevet sendt hjem fra arbejde på grund af olieforureningen i vandværket. Men hvem har ret til at få penge tilbage, og hvor stor er ydelsen?
Hvis man i de sidste 13 uger har arbejdet i 182 timer, har man ret til at få arbejdsmarkedsydelser. Foto © : KNR
09. oktober 2019 11:59

I sidste uge meldte Naalakkersuisut ud, at de vil hjælpe de borgere i Uummannaq, som er blevet sendt hjem fra arbejde på grund af olien i drikkevandet. 

Nogle af de hjemsendte kan få arbejdsmarkedsydelse - og naalakkersuisoq for arbejdsmarked, Erik Jensen (S), forklarer nærmere, hvem det gælder for.

LÆS OGSÅ SIP Uummannaq: Nukissiorfiit må dække den mistede løn

- Vi opfordrer de timelønnede - for eksempel dem, der arbejder på fabrikkerne, og som er blevet ramt af arbejdsløshed - til at henvende sig til Majoriaq for at få økonomisk hjælp, siger han og gør det klart, at det eksempelvis også gælder personer der arbejder i børneinstitutioner eller i selvstyrets arbejdspladser.

90 procent af ens løn

Hvis man i de sidste 13 uger har arbejdet i 182 timer, har man ret til at få arbejdsmarkedsydelser. Man får dog ikke den løn, som man normalt ville få.

- Når man henvender sig til Majoriaq, kommer de til at regne ud hvor meget man kan få i kroner og øre. Man får 90 procent af den indtægt, man normalt plejer at få, siger han.

Et eksempel: Hvis man har arbejdet på fuld tid i Royal Greenlands fabrik i to uger, kan man tjene op til 7845 kroner og 60 øre før skat.

LÆS OGSÅ Nukissiorfiit om Uummannaq: Medarbejder tog fejl af klor og transformerolie

Men hvis man som i Uummannaq ikke kan tage på arbejde på grund af olieforureningen i vandet, så står man til at få 7061 kroner og 4 øre i arbejdsmarkedsydelse.

Samarbejder med SIK

Men er det rimeligt kun at modtage 90 procent af sin indtaægt?

- Man kan naturligvis have forskellige standpunkter, og jeg forstår udmærket godt spørgsmålet. Men vi skal arbejde i forhold til lovgivningen, og ifølge lovgivningen står der 90 procent, siger Naalakkersuisoq Erik Jensen.

Han siger, at han sammen med SIK vil undersøge, om arbejdsmarkedsydelserne kan hæves.

- Man kan få omkring 90 procent af sin løn, og hvis det skulle være 100 procent, så ville vi ikke følge lovgivningen. Vi er nødt til at følge lovgivningen nu og ikke komme med løfter, vi ikke kan love. Men vi undersøger andre muligheder, som vi skal diskutere, siger han.