Utryghed får nogle danske sygeplejersker til at blive væk
Nogle danske sygeplejersker, som egentlig ville til Grønland for at arbejde, vil ikke rejse hertil alligevel.
Det siger Navarana Johansen, der er forkvinde for Peqqissaasut Kattuffiat (Grønlands Sygeplejerskeorganisation, red.)
- Vi oplever, at der er sygeplejersker i Danmark, som har planlagt at komme hertil og arbejde, som har trukket deres ansættelse tilbage, siger hun til KNR.
Hun kender ikke det præcise antal på de sygeplejersker, som har ombestemt sig. KNR forsøger at få tallet fra Sundhedsvæsenet.
I forvejen udfordrende at rekruttere
Men Navarana Johansen hører om dem i sin forkvindestol i den faglige organisation - og hun kan godt forstå, at den amerikanske præsident og hans trusler kan skræmme folk væk.
- Jeg har hørt om nogle stykker, som ikke har lyst til at komme på grund af frygt for eventuel annektering og krig. Jeg kan sagtens følge den frygt, der kan opstå, når der er så meget fokus på den geopolitiske situation og Grønland, siger hun.
Selv om antallet måske ikke er stort, er det et problem. For det grønlandske sundhedsvæsen er afhængig af at rekruttere medarbejdere udefra, og i forvejen er det udfordrende at rekruttere det nødvendige sundhedspersonale. Ella Skifte, som er vicedirektør for regionerne i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, sagde til KNR sidste år:
- Bemandingssituationen er noget udfordret. Vi har rigtig mange vikarer, som kommer herop og nogle af dem i ret kort tid. Og det er dét, der udfordrer os i forhold til at have en stabil medarbejderstab.
Ifølge Navarana Johansen er der en klar konsekvens, hvis flere springer fra, selv om de er klar til at blive ansat:
- Det værste, der kan ske, er at de fastansatte sygeplejersker her får mere at lave. Vi har hårdt brug for sygeplejersker fra Danmark, og de fastansatte skal løbe hurtigere, hvis de ikke får kolleger fra Danmark, siger hun.
- Arbejdsvilkår for fastansatte sygeplejersker og de vikarer, der er her nu, kan hurtigt blive forringede, hvis sygeplejersker fra Danmark ikke kommer, selv om de har planlagt det.
Budskabet er ingen grund til panik
I sidste ende kan det være patienterne, der betaler prisen, vurderer sygeplejerskernes forkvinde:
- Hvis de fastansatte og vikarer, der er her, får forringet deres arbejdsvilkår, vil det også betyde forringet patientsikkerhed. Så i sidste ende vil det gå ud over borgerne.
Derfor er det også meget vigtigt for hende at sige, at der ikke er grund til panik, og hendes budskab til dem, der lige nu sidder og overvejer, om de vil rejse eller ej, er:
- Der er stadig borgere her, der har behov for sygepleje, og vi arbejder, som vi plejer. Selv om vi alle er mærkede af situationen, så har vi stadig vores hverdag og går på arbejde, og vi får hjulene til at køre. Alt fungerer – i gåseøjne – som det plejer. Jeg har selv kontakt med Sundhedsvæsenet og med Departementet for Sundhed i forhold til beredskabsplaner. Vi følger situationen tæt, og vi er trygge ved, at sygeplejersker kommer op og arbejder sammen med os, siger Navarana Johansen.
Ifølge Anna Wangenheim (D), der er naalakkersuisoq for sundhed, er det ikke et stort problem, at nogle sygeplejersker har valgt ikke at rejse til Grønland alligevel:
- Der mangler data på området, men vi har hørt om problemet. Det er dog ikke så stort, at det udgør et problem for sundhedsområdet på nuværende tidspunkt. Vi har en dialog med sundhedsledelsen og fagforeninger og holder øje med situationen, siger hun til KNR.
