USA og EU åbner pengekassen - men indtægter lader vente på sig
Grønland er endelig begyndt at se resultaterne af arbejdet for investeringer fra USA og EU i den grønlandske råstofsektor. Naaja Nathanielsen er tilfreds – men maner til ro.
Ved udgangen af maj udtalte hun til Financial Times, at hvis ikke Europa og USA begyndte at lægge investeringer i minesektoren, så måtte Grønland se efter partnerskaber andre steder - herunder Kina.
- Men jeg ser ikke Kina som en stor partner på råstofområdet. Det har vi aldrig søgt, og jeg kan ikke se, at der historisk har været en interesse fra dem, uddyber hun overfor KNR.
Siden har EU offentligt udtalt, at de vil finansiere GreenRocs undersøgelser om en grafitmine nord for Nanortalik. Samtidig har den amerikanske eksportbank givet udsagn om, at der er mulige investeringer på vej fra den amerikanske stat på 120 millioner dollars.
Lignende udtalelser er kommet fra Drew Horn, direktør for GreenMet, der arbejder for at sikre amerikanske investeringer i Grønland. Til KNR fortæller han, at der kommer til at flyde flere penge Grønlands vej hen over sommeren.
Nu sætter Naaja Nathanielsen ord på, hvad investeringerne betyder, og hvor råstofsektoren står henne i dag.
Den rigtige retning
Det er ikke kun GreenRoc nord for Nanortalik, EU har kastet sin opmærksomhed efter. Naaja Nathanielsen fortæller, at EU også er interesseret i Greenland Ressources.
Og det er netop denne opmærksomhed, hun har efterspurgt.
- Det her viser viljen til at gå skridtet videre, siger hun.
Lignende begejstring udtrykker Naaja Nathanielsen over for den amerikanske udmelding om et muligt statsfinansieret lån til selskabet Tanbreez, som opererer i Killavaat Alannguat, nord for Qaqortoq.
- Den amerikanske eksport-bank er netop et eksempel på en finansieringskilde, som vi fra naalakkersuisuts side har arbejdet på at få i spil. Vi har længe gjort de mineralimporterende lande opmærksomme på, at det vil være gavnligt for projekterne, hvis de fik favorable finansieringsløsninger fra landenes import-eksport banker eller lignende finansieringskilder.
Lang vej til indtægter
Selvom investeringer i råstofsektoren begynder at trække overskrifter, så går der lang tid, før det giver penge i landskassen, fortæller naalakkersuisoq.
I starten vil det nærmere være den lokale økonomi såsom underleverandører som bådcharterfirmaer, helikopterservice, lokale butikker og de lokale arbejdere, der vil tjene penge.
(LÆS OGSÅ: 120 Millioner på vej)
- Det kræver miner, der virker over flere år, før vi mærker det i landskassen. Det har vi ikke endnu. Min drøm er, at vi om fem til ti år har tre til fem aktive miner, der kører stabilt. Så begynder vi at mærke en egentlig effekt.
Naaja Nathanielsen lægger vægt på, at det globalt set tager 16 år at åbne en mine, og at Grønland derfor klarer sig rigtig godt i øjeblikket, når det kommer til hastigheden.
Alligevel kan det synes at gå langsomt.
- Fordi vi kender til fiskeriet og turismen, hvor det går hurtigt med at få penge ind, så synes det at gå langsomt med miner. Det er vigtigt, at vi hele tiden har miner i hver del af processen, så der både åbner miner og er nye på vej.
