FN-rapportør: USA’s aktiviteter i Grønland har skabt mistillid

USA’s militære tilstedeværelse i Grønland gennem mere end 70 år har vakt en generel bekymring og mistillid i befolkningen. Det konkluderer FN’s særlige rapportør Baskut Tuncak efter en rundrejse i Grønland i sidste uge.

Særligt tvangsflytningen i 1953 af beboerne nær Dundas for at give plads til Pituffik har givet et kronisk sår i sjælen hos den grønlandske befolkning, siger FN-rapportør Baskut Tuncak til KNR.

- Det er en meget øm sag. Ikke bare for befolkningen i det område, men for mange rundt om i Grønland.

Og mistilliden er kun vokset, efter det gennem årene er kommet frem, hvad USA’s nu nedlagte baser i Grønland reelt har rummet.

- Efter mange baser lukkede, vedblev ny information at komme frem. Ikke som i en stor afsløring. Men mere drypvist – lidt efter lidt efter lidt. Afsløring af oplysninger (…) og de oplysninger, som stadig mangler, giver anledning til udbredt bekymring og spørgsmål på grund af manglende gennemsigtighed, siger Baskut Tuncak.

Manglende oplysninger skaber mistillid

Selv om USA i dag kun er tilstede i Grønland på Pituffik, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om amerikanernes aktiviteter hos den grønlandske befolkning og en tro på, at USA’s regering fortsat tilbageholder oplysninger, lyder vurderingen fra Baskut Tuncak.

- Ind til den information er blevet videregivet, og alle føler, at informationen (…) er blevet givet, mener jeg, at der er en mangel på gennemsigtighed. Forhåbentlig for fremtidige situationer lærer man af det her, så information bliver givet meget mere systematisk for at undgå den slags bekymringer, siger han.

LÆS OGSÅ USA har grønt lys til at opgradere radar

Rapportør: Bedre at DK rydder op end ingen oprydning

Årsagen til FN-rapportørens besøg i Grønland bunder i en invitation fra den danske regering fra 2015.

I foråret kom det frem, at tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, havde klaget til FN – bl.a. direkte til Baskut Tuncak – over, at Danmark ifølge Qujaukitsoq brød Menneskerettighederne i Grønland.

Klagen blev dog senere trukket tilbage af Naalakkersuisut. Og ifølge Tuncak skyldes besøget ’på ingen måde’ Qujaukitsoqs klage – omend besøget er blev fremrykket efter modtagelsen af klagen.

Der er dog ros fra FN-rapportøren, når det gælder Danmarks nuværende indsats for at rydde op på USA’s gamle baser i Grønland. Også selv om han medgiver, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det bør være Danmarks opgave.

- Det rejser nogle etiske og moralske bekymringer. Men som virkeligheden ser ud, så gik Danmark med til at rydde de amerikanske baser op, efter amerikanerne forlod dem. Man kan spørge, om de (danskerne, red.) havde al den information, som de behøvede, eller der var andre omstændigheder.

LÆS OGSÅ Pituffik-radar opgraderet for knap halv milliard kroner

LÆS OGSÅ Udenrigsministeriet er orienteret om radar-installation

Men modsat andre steder i verden, hvor regeringer slås om et ansvar, mens befolkningers rettigheder bliver krænket, er det vigtigste, at nogen rydder op, påpeger Baskut Tuncak.

- Fakta er lige nu, at klimaforandringerne er virkelige og eskalerer. Så jeg synes, det er godt, at den danske regering tager ansvar.

FN’s særlige rapportør havde desuden fokus på udsigten til mineindustri i Grønland og opfordrer generelt til så bred information om konsekvenserne af industrien som muligt til befolkningen.

Endelige resultater og henstillinger på baggrund af besøget i Grønland bliver udformet i en rapport til FN's Menneskerettighedsråd i september 2018.