Urankonventioner styrker Rigsfællesskabet

Det er godt for Rigsfællesskabet at Grønland tiltræder de internationale konventioner. Det mener seniorforsker Cindy Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier.
05. oktober 2016 05:51

- Det er et skridt fremad for Grønland at de nu er med i de samme konventioner som Danmark er med i, og det vil også effektivisere lovgivningen inden for Rigsfællesskabet, siger seniorforsker Cindy Vestergaard.

Landet har nu officielt tiltrådt aftaler om nuklear sikkerhed og bistand i tilfælde af nuklear ulykker, og det er et vigtigt skridt for landets uran-ambitioner, mener Cindy Vestergaard.

Men det betyder ikke at man kan nu kan begynde med at udvinde uran i Kvanefjeldet. Tiltrædelse af konventionerne betyder at man skal være med til at opretholde de internationale standarder der er gældende indenfor det nukleare område.

Læs også Vittus glad for ophævelse af territoriale forbehold

- Grønland bevæger sig fremad, uanset om man udvinder uran eller ej. Man bevæger sig fremad mod de samme lovgivninger og strategi som de andre lande har, og at man sørger for at Grønland følger de samme forpligtelser konventionen stiller. Det her betyder ikke at man kan starte med at udvinde uran, men at man i fremtiden kan have tryghed for mineralerne, siger Cindy Vestergaard.

Ifølge Cindy Vestergaard vil det også gavne potentielle investorer og mineselskaber at landet indgår i konventionerne, da det beroliger potentielle investorer at der gælder samme regelsæt inden for rigsfællesskabet.

Læs også Vittus: Slå koldt vand i blodet

- Før var det meget forvirrende for potentielle investorer og andre lande om hvordan man nu skal indgå i partnerskab, når der er uoverenstemmelser for hvordan en konvention er gældende inden for Rigsfællesskabet, siger seniorforskeren.

For Cindy Vestergaard er det positivt at Grønland kommer ind i konventionerne, især når snakken om det nukleare område får en negativ omtale.

- Det er med til at sikre en kultur for atomsikkerhed, hvilket er vigtigt at nævne når der tit snakkes om Fukusima og Chernobyl. Grønland endelig er med i den store og komplekse sammenhæng af lovgivninger og konventioner. Og det er et virkelig stort skridt, det hele er virkelig positivt. Og det godt at have noget positivt at tale om for en gangs skyld, siger Cindy Vestergaard.

Grønland skal ratificeres i yderligere tre konventioner udover de to konventioner de har tiltrådt. Det er blandt andet konvention for at  det nukleare materiale der bliver udvundet bliver fysisk beskyttet. Hvilket betyder at man opbevarer og beskytter det nukleare materiale mod tyveri eller smugling af radioaktive råstoffer.