Upernavik Seafood: Faste kilopriser i fremtiden

Efter Polar Seafood og Royal Greenland har stoppet samarbejdet omkring Upernavik Seafood, er Royal Greenland nu 100 procent ejer af fiskerivirksomheden, der opererer omkring Upernavik.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
09. september 2014 04:49

Dette sker, fordi både Polar Seafood og Royal Greenland i disse år ruster sig til den stadig hårdere konkurrence på seafood-området, dels om råvarerne og dels på de internationale markeder.

Det vil ikke gå udover fiskerne
Selvom konkurrencen bliver skærpet i Upernavik området, vil dette ikke gå udover fiskerne, lover direktør for Upernavik Seafood, Flemming Andersen.
 
- I fremtiden bliver priserne aftalt mellem KNAPK og Royal Greenland, så det bliver priser som er i overenstemmelse med hinanden. Jeg kan ikke forestille mig, at Upernavik Seafood i fremtiden vil diktere priserne, siger Flemming Andersen.
 
Upernavik Seafood sænkede ellers kiloprisen for hellefisk i løbet af sommeren fra 20 kroner pr. kilo til kun 14,50 kroner i Upernavik området, fordi det faktisk gav underskud for virksomheden.

Dette gav stor modstand fra fiskernes og fangernes organisation, KNAPK, som siger, at Upernavik Seafood brugte KNAPK's og Royal Greenlands prisaftaler og at dette vil gå ud over fiskerne i Upernavik området.

LÆS OGSÅ Royal Greenland og Polar Seafood bytter aktier

Men fra nu af, kommer der faste aftaler om priserne, siger Flemming Andersen.
 
- Nu er Upernavik Seafood 100 procent ejet af Royal Greenland. Og forhåbentlig kommer priserne i fremtiden, til at være faste i forhold til aftalerne med KNAPK, siger Flemming Andersen og gør opmærksom på, at der stadig vil være konkurrence om kilopriserne for hellefisk, da Hallibut Greenland stadig opererer i Nordgrønland.
 
- Og kommer der så en alvorlig konkurrence om kilopriserne, så må vi tage det op, som vi altid har gjort hidtil, siger direktør for Upernavik Seafood, Flemming Andersen.