Sara Olsvig, programchef for UNICEF Danmarks arbejde i Grønland, vil give børn og unge bedre mulighed for at blande sig i debatten om Arktis. Foto: Unicef

UNICEF: Giv børn og unge en stemme i debatten om Arktis

Børn og unge skal høres mere, også i svære emner. Det var et af budskaberne, da Sara Olsvig fra UNICEF deltog i Arctic Circle Assembly.

I weekenden var statsoverhoveder, regeringsledere og interesseorganisationer samlet i den islandske hovedstad, Reykjavik, for at diskutere fremtidens Arktis på konferencen Arctic Circle Assembly.

En af de grønlandske deltagere var Sara Olsvig, programchef for UNICEF Danmarks arbejde i Grønland.

Giv børnene mere indflydelse 

Sara Olsvig var inviteret med til tre debatter, og særligt en ting var vigtigt for hende og UNICEF: At tale for at give børnene mere indflydelse.

- Jeg fortalte vi om det arbejde, vi laver i Grønland, hvor vi koncentrerer os rigtig meget om at give børn og unge deres egen platform til at ytre sig. Et arbejde, vi kan se har en stor betydning for de unge. Det er vigtigt, at høre børn og unges stemme i hverdagen, også når det er emner, der kan være svære.

- Vi ser jo f.eks. i Grønland, at unge er på gaderne og demonstrere med Fridays for Future, og vi har også set for nylig, at det er unge, som har arrangeret den store Nuuk Pride Parade.

- Så de unge har en mening, de unge tager stilling og i store emner, også når det gælder Arktis, så bør man faktisk give mere plads til at give børn og unge en stemme, siger Sara Olsvig.

Vigtigt at vi selv deltager 

Og det er vigtigt, at vi selv møder op til konferencer som Arctic Circle Assembly, når der skal tales om Arktis, siger Sara Olsvig.

- Når der er de her Arktis-konferencer, så er det rigtig vigtigt, at vi, som bor og lever i Arktis, selv er til stede, for ellers kan debatten meget hurtigt komme til at handle om, hvad alle mulige andre vil med Arktis.Derfor synes jeg det var meget, meget flot, og jeg blev faktisk også meget stolt over at se den store grønlandske tilstedeværelse på Arctic Circle Assembly i år.

- Og udover den grønlandske tilstedeværelse også den massive deltagelse fra andre inuit i Arktis, så vi hører den direkte stemme fra os, det jo faktisk handler om. Så det er utroligt vigtigt at være til stede. Det ved vi også fra alle mulige andre foraer, at hvis du ikke er til stede, så har du heller ikke så meget gennemslagskraft, siger Sara Olsvig. 

Udover Sara Olsvig deltog også Kim Kielsen og Børnetalsmanden i konferencen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt