To unge hiv-smittede bekymrer landslægen
- Det giver anledning til bekymring, at to unge mennesker er fundet hiv-positive. Hidtil har vi kun set hiv-smitten hos den midaldrende og ældre del af befolkningen. Med de to nye tilfælde er der en øget risiko for, at hiv kan sprede sig til de yngre aldersgrupper.
- Derfor har vi valgt at være åbne omkring situationen, så folk kan tage deres forholdsregler og beskytte sig ved at bruge kondom, udtaler landslæge Henrik Trykker i en pressemeddelelse.
Læs også Genetiker kortlægger HIV i Grønland
Hiv er et virus, som ødelægger immunsystemet. Det kan medføre, at man udvikler aids.
- Vi har en meget stor udfordring i forhold til at opnå et sundt sexliv her i landet. Det ses blandt andet ved den meget høje forekomst af kønssygdomme og uønskede graviditeter. Det kræver en fokuseret og tværgående indsats, hvis vi skal problemet til livs, siger landslæge Henrik Trykker videre.
Når en person får konstateret hiv-smitte gennemfører sundshedsvæsnet desuden et opsporingsarbejde, så tidligere partnere kan blive testet for eventuel smitte.
Læs også VIDEO Syfilis skal bekæmpes med oplysning, gummi og flere penge
I dag findes der effektiv behandling, som kan holde de fleste patienter symptomfri i mange år, oplyser landslægen. Siden 1980’erne er omkring 70 mennesker døde af aids i landet.
De seneste år har der været en forekomst på 1-3 tilfælde per år. Gennemsnitsalderen for de smittede har været sidst i 40'erne. Siden 1980’erne er omkring 70 mennesker døde af aids her i landet.