Uffe Ellemann-Jensen forsvarer »H.C. Hansen brev«

Den tidligere danske udenrigsminister, Venstres Uffe Ellemann-Jensen, forsvarer nu forhenværende statsminister H. C. Hansens for at have givet USA lov til at opbevare atomvåben på grønlandsk jord.
10. april 2015 08:00

Det skriver han i en kronik i Berlingske i dag.

“I den situation ville en afvisning af de amerikanske ønsker have haft en meget alvorlig negativ indflydelse på Danmarks sikkerhedspolitiske situation.” Sådan skriver Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske i dag.

Sagen er aktuelt i forbindelse med filmen “Idealisten”. Filmen fortæller om det amerikanske brintbombefly, der styrtede ned nær Thule i 1968, og som efterfølgende gav bl.a. store sundhedsmæssige skader for de personer, der ryddede op efter ulykken.

LÆS OGSÅ Lars-Emil og Vittus: Thulesagen har slået skår i forholdet mellem Grønland og Danmark

Da en journalist fra Danmarks Radio i 1995 gravede i sagen, kom det frem, at statsminister H. C. Hansen i 1957 gav USA lov til at opbevare atomvåben i Thule. Det skete, uden Folketinget eller Grønland blev orienteret om det.
Det skete OGSÅ, selv om det var dansk politik, at der ikke måtte være atomvåben på dansk territorium i fredstid.

 

Nødvendigt af hensyn til landets sikkerhed

Men ifølge Uffe Ellemann Jensen havde H. C. Hansen på det tidspunkt ikke andet valg.

Danmark var under press fra Sovjetunionen og på den anden side USA som NATO-allieret. Og derfor kunne Danmark ikke afvise USA, mener Ellemann-Jensen:

“Set i bakspejlet respekterer jeg H. C. Hansens for, at han påtog sig det tunge ansvar at skrive det brev, der stiltiende accepterede amerikanske atomvåben på Thule-basen. Jeg har vanskelig ved at se, hvordan han kunne have gjort andet - alt taget i betragtning.

H. C Hansen gjorde det, der var nødvendigt af hensyn til landets sikkerhed. Og det kunne ikke ske i fuld offentlighed”, skriver Uffe Ellemann-Jensen i kronikken i dag.

Filmen “Idealisten” går i øvrigt i biografer Ilulissat, Sisimiut og Nuuk i disse dage.