Ekspert: Udsættelse af Ilulissat lufthavn kan være en fordel for turismen

Så skete det igen. Åbningen af Ilulissat Lufthavn er blevet udskudt endnu engang.

Nu hedder tidspunktet for åbningen 4. kvartal 2026 frem for "engang i 2025", oplyste Kalaallit Airports Holding A/S, da de i sidste uge offentliggjorde regnskabet for 2023.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For særligt i Europa kan flyselskaberne for tiden ikke leve op til den efterspørgsel, der er for at rejse ud i verden.

Det siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef og luftfartsekspert i Sydbank i Danmark.

- I øjeblikket har flyselskaberne i Europa ganske store vanskeligheder med at skaffe fly nok. Så hvis man åbner lufthavne i Grønland inden for de næste par kvartaler, er der ikke ret mange europæiske flyselskaber, der vil have en chance for at bruge kapacitet og fly til at sende til Grønland.

Manglen på fly skyldes især problemer hos den store, amerikanske flyproducent Boeing. Selskabet blev pålagt et flyveforbud af flytypen Boeing 737 MAX, efter at et fly af denne type mistede et sidepanel i luften mellem Oregon og Californien i USA. Selskabet har også haft andre alvorlige problemer med flytypen ved tidligere flyvninger.

Også hos den franske flyproducent Airbus kæmper man med tekniske problemer i flymotorer.

- Så i den forstand er det måske ikke så stor en skade til, at der bliver nogle udskydelser i lufthavnsbyggerierne, siger Jacob Pedersen til KNR.

Turistbranchen har brug for mere tid

Lidt af den samme melding kommer fra turistbranchen i Ilulissat.

Hos virksomheden Ilulissat Excursions, som har ni turistguider, udvider man for tiden transportmulighederne både til vands og om vinteren med snescootere og hundeslæder.

- Bådene bliver udskiftet, og nogle har fået flere både. Der er fokus på udviklingen lige nu, siger bestyrelsesformand for Ilulissat Excursions, Lars Erik Gabrielsen, til KNR.

Men Ilulissat og resten af Nordgrønland har i dag ikke nok overnatningsmuligheder til det store ryk ind af turister, som man forventer, at direkte internationale fly til Ilulissat vil føre med sig.

- Nu, hvor åbningen er forsinket, og vi allerede har opgraderet vores transportmidler, så håber jeg, at hvis vi får en god forretning de næste to somre, 2024 og 2025, og har travlt med opgaver, at vi i 2026 har ressourcerne til at udvide virksomheden yderligere, for eksempel med overnatningsfaciliteter.

Til gengæld bekymrer han sig over de investeringer og banklån, som han og andre kolleger i turisterhvervet har taget for at stå klar til, at lufthavnen skulle åbne i 2025.

- Vi løber en stor risiko ved at tage lån og investere i dyre transportmidler, siger Lars Erik Gabrielsen.

Underskuddet hos Kalaallit Airports stiger

I årsregnskabet fra Kalaallit Airports A/S kan man se, at Mittarfeqarfiit A/S, som i dag driver de eksisterende lufthavne, har et pænt overskud for 2023 med 42,2 millioner kroner før skat. I 2022 lå overskuddet på 12,8 millioner kroner før skat.

Imens er der et samlet underskud på 278 millioner kroner hos underselskaberne Kalaallit Airports International A/S og Kalaallit Airports Domestic A/S, der ejer de nye lufthavne i henholdvis Nuuk og Ilulissat samt Qaqortoq.

Og det er helt normalt, siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Det er jo virkeligheden, at ind til man begynder at få nogle indtægter fra de passagerer, som kommer i lufthavnene på et tidspunkt, så er det altså underskud. 

Men det pynter ikke på tallene, at den nye lufthavn i Ilulissat nu bliver yderligere forsinket, siger han. 

- Hvis man lægger en investeringsplan, og man er nødt til at udskyde tidspunktet for, hvornår investeringsplanen skal være afsluttet, så er den samlet regning også dyrere, end hvad man måske fra starten havde forventet. Så i den forstand er det negativt.

Kalaallit Airports A/S er ejet af både selvstyret og den danske stat. Men uanset om man er skatteyder herhjemme eller i Danmark skal man ikke ligge søvnløs om natten for økonomien i lufthavnsselskabet, siger Jacob Pedersen. 

- Det er nogle investeringer, som det vil tage mange, mange år at tjene ind, og det er også investeringer i lokal infrastruktur, som man ikke nødvendigvis skal have overskud på, men som skal sikre, at man i forhold til at komme frem og tilbage i Grønland er i balance.