Udlændinge i Grønland deler vandene i Inatsisartut

Der er lige nu et boom i antallet af udlændinge, som vælger at slå sig ned og arbejde i Grønland.

Langt de fleste kommer fra asien og tager ofte et job som ekspedient, tjener eller rengøringspersonale. Stillinger som ikke kræver en uddannelse, og hvor sprogkravene heller ikke er for store.

LÆS OGSÅ Der er rekordmange udlændinge i Grønland, og det chokerer nogle

Spørger man partierne i Inatsisartut, er der dog stor forskel på, hvordan man ser på den udenlandske arbejdskraft.

Foto © : KNR

Mest positivt indstillet er Atassuts formand, Aqqalu Jeremiassen. For ham er der ingen tvivl om, at udlændingene er en gevinst for Grønland, også selvom flere af dem sender en del af deres lønkroner tilbage til familien i hjemlandet:

- Vi er afhængige af deres arbejdskraft, og de hjælper med at skabe omsætning. Det skal vi lige huske på. Ja, de sender også mange penge ud af landet, men jeg synes, at vi skal fokusere på deres gavn for landet, siger Aqqalu Jeremiassen.

Også IA’s politiske ordfører Agathe Fontain er positivt indstillet overfor den udenlandske arbejdskraft, som kommer til Grønland.

- Udlændinge kommer lige præcis der, hvor vi har brug for deres ressourcer. Det er vi taknemmelige for, siger hun.

Frygt for, at udlændingene tager jobs fra lokale og presser lønnen ned

Mens Inuit Ataqatigiit som udgangspunkt har en positiv indstillingen til udlændinge, som tager et job i Grønland, så er koalitionspartneren Siumut mere kritisk.

Her mener man nemlig, at udlændinge er med til at tage arbejdspladser fra lokale:

- Arbejdsgiverne kræver for eksempel, at man som kok skal have 12 års erfaring med thailandsk mad. Det er jo uopnåeligt for en grønlænder. Derfor skal vi arbejde på en strammere lovgivning end i dag, så vi kan bruge den lokale arbejdskraft endnu mere, siger Doris Jensen, der er politisk ordfører hos Siumut.

LÆS OGSÅ SIK om rekordmange udlændinge: Arbejdsgiverne prioriterer ikke lokale arbejdsløse

Hun fortæller videre, at Siumut vil have undersøgt, om den udenlandske arbejdskraft er med til at holde lønningerne nede, fordi de er villige til at arbejde for en lavere løn end den lokale arbejdsstyrke. En bekymring SIK også har været ude med.

Den kritik giver Atassuts Aqqalu Jeremiassen dog ikke meget for. Han mener tværtimod, at man mangler selvindsigt, hvis man beskylder udlændingene for at være ansvarlige for de arbejdsforhold, der findes i Grønland:

- SIK’s formand (red: Jess G. Berthelsen) har i mange år råbt op om, at arbejdsvilkårene skal forbedres, men måske er det ham selv, der bør være bedre til at forhandle overenskomster i stedet for give andre skylden, siger Aqqalu Jeremiassen.

Politikken, som ingen vil røre ved

Selvom IA og Agathe Fontain er mindre bekymrede overfor den udenlandske arbejdskraft, som strømmer til Grønland, så erkender hun, at det ikke er alle, som ønsker at komme til Grønland og arbejde, som nødvendigvis skal hilses velkommen:

- Vi skal stille krav til udlændinge. De skal have mere viden om vores samfund og den grønlandske historie. På den måde kan vi bedre integrere udlændingene. Vi har snakket om integrationspolitik i mange år, men det bliver aldrig til noget, siger IA-politikeren.

Også Naleraqs formand, Pele Broberg, mener, at det er nødvendigt, at der bliver taget hånd om den grønlandske integrationspolitik, så man reelt kan beslutte, hvilke udlændinge man ønsker her i landet, og hvem man gerne ser, bliver væk:

- Når vi kigger på alle de forskellige krav, som vi normal stiller, så mangler vi en klar integrationspolitik. Hvad er det, vi vil med den tilkaldte arbejdskraft? Og hvor længe skal de være her? Det er sådan noget, vi stadig ikke har kigget på, siger Pele Broberg.