Trumps sikkerhedsrådgiver trækker sig fra sin post

Præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, træder tilbage i kølvandet på kontrovers over Rusland-samtaler.
Præsident Donald Trumps nu forhenværende nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn Foto © : Gage Skidmore/Flickr Creative Commons
Skrevet af Ritzau
14. februar 2017 07:20

Flynn har været under beskydning i medierne de seneste dage, efter beskyldninger om, at han har løjet over for vicepræsident Mike Pence om indholdet af samtaler, som Flynn havde med Ruslands ambassadør i USA i slutningen af december.

Flynn afviste i første omgang beskyldninger om, at han i samtalerne havde drøftet de sanktioner, som daværende præsident Barack Obama indførte over for Rusland som følge af landets påståede indblanding i det amerikanske præsidentvalg i efteråret.

/ritzau/