Trods stigende priser: Din privatøkonomi er faktisk blevet bedre
Når politikere, eksperter og medier taler om ‘økonomien’, kan det være svært at skelne mellem, hvad ordet betyder.
Typisk bliver der skelnet mellem to ting: Samfundets økonomi og politikernes håndtering af det offentliges økonomi - Landskassen.
KNR har for nyligt beskrevet, hvordan samfundets økonomi ifølge Økonomisk Råds seneste rapport klarer sig strålende.
Men en tredje ting, som rapporten kommer ind på, er privatøkonomien hos den almene borger.
Formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, fortæller, at der også her er sket en fremgang. Og den forventes at fortsætte i de kommende år.
- For langt de fleste, ikke alle, men for langt de fleste, så er deres realindkomster, altså hvad man kan købe for det, man har tilbage efter skat, større i dag, end det var i 2021 og 2022, siger Torben M. Andersen.
Dog kan det tage tid, før opfattelsen ude i stuerne følger med tallene.
Skattelettelser og lønstigning
Siden januar 2022 er priserne på alt i samfundet samlet set steget med 3,2 procent om året ifølge Økonomisk Råd.
KNR har i løbet af sidste år beskrevet, hvordan politikerne har hævet prisen på el, vand og varme med 22,5 procent fra i år og to år frem. Også brændstofpriserne tog en pludselig prisstigning sidste år.
Nu forventes prisstigningerne at falde en smule til tre procent for i år og næste år.
- Så det har selvfølgelig umiddelbart den effekt, at den udhuler købekraften, familiernes husholdningsbudget, hvad de kan købe, siger Torben M. Andersen.
Alligevel har den enkelte borger i gennemsnit fået styrket sin købekraft - hvor mange penge de har til rådighed, og hvor meget de kan købe.
Det skyldes særligt skattelettelser såsom Suila-tapit og et hævet bundfradrag. Skattelettelserne har ført til, at 82 procent af landets borgere i gennemsnit har 8.800 kroner mere om året på deres konto.
Samtidig har lønningerne i samfundet generelt haft en stigning.
- Men det er jo klart, at der kan ligge store forskelle bag. Selvom gennemsnittet her er positivt, så vil der stadigvæk være nogen, der er negativt ramt, siger Torben M. Andersen.
- Når vi så ser på det i dag, har de fleste indhentet prisstigningerne.
Opfattet økonomi
En af årsagerne til, at effekten af den øgede købekraft måske ikke har slået igennem i folks opfattelse af økonomien, kan være det fokus, som har været på prisstigninger de sidste år.
- Der har været snakket så meget omkring inflation, at det er måske det, man har mest bevågenhed for, siger formanden for Økonomisk Råd.
Derfor mener han, at der kan være en tendens til, at man glemmer skattelettelserne og lønstigningerne.
- Det er måske lidt hårdt sagt, men så glemmer man det. For man kan godt se pengene komme ind på kontoen, men så får man ikke begge dele tænkt med ind i det.
Dog tror Torben M. Andersen, at det vil ændre sig med tiden. For den positive udvikling i borgernes privatøkonomi ser ud til at fortsætte.
- Så kan borgere måske godt have til udsigt, at der kan komme et opsving nu her. Det må man sige. En af de mest sikre ting, der er over tid, er stigninger i reale indkomster. Altså at vi bliver mere velstående.
