Tredje besætningsmedlem anholdt

Et tredje besætningsmedlem på den grønlandske trawler Polar Nanoq er anholdt, oplyser Islandsk politi ifølge den islandske radio- og Tv-stationen RUV.
Foto © : Camilla Dam/KNR
18. januar 2017 20:56

Tidligere på dagen blev det oplyst at to besætningsmedlemmer var anholdt efter specialstyrker fra islandsk politi blev fløjet ud til trawleren, der er på vej til den islandske hovedstad Reykjavik.

Politiet mener, at de tre anholdte besætningsmedlemmer har oplysninger i forbindelse med en sag om en 20-årig islandsk pige, der forsvandt lørdag morgen, skriver det islandske medie.

Politiet oplyser ifølge RUV at de to første anholdte er grønlandske, mens nationaliteten af den tredje endnu er ukendt.