Islandsk politi-helikopter sendt til grønlandsk trawler
Opdatering kl. 14.48: Ifølge det islandske medie RUV er helikopteren tilbage i den islandske hovedstad. Der er onsdag eftermiddag ikke yderligere oplysninger om dens færden.
Polar Nanoq, der er ejet af Polar Seafood, er en del af efterforskningen efter en 20-årig islandsk kvinde forsvandt i weekenden. Det er dog uklart, hvilken rolle skibet spiller i sagen. I en pressemeddelelse oplyser Polar Seafood, at der ikke er rejst sigtelse mod nogen af besætningsmedlemmerne.
Tirsdag aften fortalte bestyrelsesformand for Polar Seafood, Henrik Leth, at trawleren er på vej tilbage til Reykjavik for at samarbejde med politiet.
Ifølge islandske myndigheder forventes trawleren at være i Island omkring klokken 20 grønlandsk tid, skriver den islandske avis Morgunbladid.